Forskere til aktører: Omlægning til digital undervisning er ikke eksperiment

REPLIK: Aktører kalder uddannelsesinstitutionernes omlægning til undervisning på nettet for et fjernundervisningseksperiment. Det er ikke et eksperiment, men en nødsituation, skriver forskere.

Af Maria Hvid Stenalt og Jesper Aagaard
Ph.d.-studerende og adjunkt, Center for Undervisning og Læring, Aarhus Universitet

Claus Rosenkrands Olsen fra Dansk Erhverv og Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier kalder i et debatindlæg den 6. april uddannelsesinstitutionernes omlægning til onlineundervisning et fjernundervisningseksperiment, som kan blive den brændende platform, der skyder uddannelserne ind i den digitale tidsalder.

Debattørerne fokuserer på erhvervsskolerne, så spørgsmålet er, om det samme gør sig gældende for universiteterne?

På den anden side af kloden har digitaliserings- og uddannelsesforsker Neil Selwyn udtalt, at nuværende situation ikke er et eksperiment, men en nødsituation, hvor enhver "normalitet" er sat ud af spillet. Det gælder også for de danske universiteters "eksperiment" ud i onlineundervisning.

Visionerne for onlineundervisning, som de ofte er kommet til udtryk i bidrag fra læringsteknologiforskere og -entusiaster, er knyttet til mulighederne for at tilbyde studerende mere fleksibilitet, engagere flere studerende via digitale læringsaktiviteter og udvikle læringsaktiviteter, der får studerende til at engagere sig mere (i dybden) med faget. De typiske undervisningseksperimenter på universitetsniveau fokuserer på de to sidste muligheder.

Den aktuelle omlægning til onlineundervisning har i første omgang fokuseret på fleksibilitet. Det vil sige på at sikre, at studerende har adgang til de mest centrale undervisningselementer fra den normale undervisning hjemmefra.

At de fleste påskønner fleksibilitet i en krisesituation, er ikke overraskende, og at det har været muligt at understøtte, er heller ikke så overraskende.

Universiteterne var i forvejen i besiddelse af learning management systemer (LMS), som undervisere og studerende har været vant til at bruge og som er integreret i det normale administrative kursusflow.

Derudover har flere universiteter hasteindkøbt værktøjer, der understøtter den interaktion, der lægges vægt på i hverdagen: Det "direkte" møde mellem underviser og studerende.

En afgrænset omlægning
Et andet centralt element ved den aktuelle omlægning er, at den ikke er blevet rammesat som et eksperiment. Omlægningen er blevet rammesat som en midlertidig lappeløsning fremfor en midlertidig afprøvning eller permanent erstatning.

Hvor andre digitaliseringstiltag ofte har haft følgeskab af en retorik om at forbedre den eksisterende undervisningspraksis ved at udnytte det digitales potentiale, har denne omlægning haft den normale undervisning som højeste standard.

Samtidig har arbejdsbyrden for underviserne været relativt afgrænset, fordi omlægningen i første omgang ikke har handlet om at indtænke læringsaktiviteter for studerende ud over de normale undervisningstimer, men om at redde de planlagte timer.

Et tredje vigtigt element er, at alle studerende er i samme båd. Alle er studerende på kursusforløb, der pludseligt er blevet omlagt for at sikre, at studerende kan gennemføre deres uddannelse som planlagt.

Ingen studerende har derfor behøvet at frygte, at de ikke får den bedste udgave af kurset. Under normale forhold ville flere studerende sandsynligvis have opfattet et ikke-selvvalgt onlineundervisningstilbud som en dårlig udgave af det "rigtige" forløb.

Det kunne have påvirket deres motivation og opfattelse af læringsoplevelsen. Frafald og fastholdelse af studerendes motivation er netop kendte udfordringer for rene onlineundervisningsforløb.

Lavere tillid til onlineundervisning
Selvom det ikke nødvendigvis gælder, at onlineundervisning er en dårlig udgave af tilstedeværelsesundervisning, tilskrives onlineundervisning ikke samme troværdighed som det fysiske møde.

Det ses for eksempel i Uddannelses- og Forskningsministeriets vejledning til indberetning af undervisnings- og vejledningstimer. Her er kriteriet for ikke-onlineundervisning, at underviser og studerende er til stede sammen fysisk.

Kravet til onlineundervisning er, at undervisningen er "tilrettelagt, superviseret og faciliteret af underviseren, samt at der er en betydelig interaktion mellem underviser og studerende".

Derfor stilles der reelt højere krav af didaktisk og undervisningsmetodisk karakter til onlineundervisningsaktiviteter end til normale undervisningsaktiviteter.

Der er ingen tvivl om, at uddannelsernes omlægning af undervisningen er den store bedrift, men som vi har forsøgt at gøre opmærksom på med afsæt i situationen på universiteterne, er erfaringerne skabt i en nødsituation.

De kommer ikke fra et eksperiment ud i digitalisering af uddannelse. Den mest markante faktor for den aktuelle forandring af undervisningen har ikke været en pædagogisk problemstilling, en digitaliseringsstrategi eller en målsætning om at løfte kvaliteten af undervisningen, men en epidemi, som har sat enhver "normalitet" ud af spillet.

Hvis vi skal lære noget af de erfaringer, som vi har fået under usædvanlige forhold, og ruste os til lignende situationer eller en eventuel digital tidsalder, bliver det centralt ikke kun at lede efter potentialer ved det digitale, men at afdække situationen bredere:

Hvilken organisatorisk opbakning fordrer omlægning til onlineundervisning, hvilke vigtige undervisningsaspekter mister vi, når undervisning bliver online, fører onlineselvstudium til flere overspringshandlinger og mindsket motivation blandt studerende, og hvordan påvirker det de studerendes læring?

Den viden bør naturligt indgå i de fremtidige diskussioner om digitalisering af uddannelse.

Forrige artikel Aktører: Sådan klarer vi krisen sammen i de københavnske folkeskoler Aktører: Sådan klarer vi krisen sammen i de københavnske folkeskoler Næste artikel Uddannelsesforbundet: Urimeligt at straffe økonomisk for fravær, når reglerne ikke er klare Uddannelsesforbundet: Urimeligt at straffe økonomisk for fravær, når reglerne ikke er klare
Den rolige lærer og lokalpolitiker fra Vestegnen

Den rolige lærer og lokalpolitiker fra Vestegnen

PORTRÆT: Lydhør og roligheden selv. Sådan beskrives Anders Liltorp, formand for Rødovre Lærerforening og byrådsmedlem i Hvidovre. Onsdag forsøger han at blive ny formand for Danmarks Lærerforening.