Forskningschef: Børnene først – bare ikke, når forskningsmidlerne bliver uddelt

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i foråret 2021 aftalen ‘Børnene Først’.

En aftale der blandt andet skal hjælpe udsatte børn og unge tidligere og bedre end i dag. Desværre kom de udsatte børn og unge ikke først, da forskningsmidlerne for 2022 skulle fordeles. Det gjorde derimod forskning i sundhed, digitalisering og grøn udvikling, hvilket også er vigtige forskningsområder.

Heldigvis lykkedes det partierne at blive enige om at afdække behovet for ny viden og derefter drøfte konkrete tiltag i forhold til udsatte børn og unge inden næste års forhandlinger om forskningsreserven. Det giver håb for fremtiden.

Brug for mere viden

Der er nemlig brug for ny viden om udsatte børn og unge. Viden om hvordan vi i højere grad får lavet gode anbringelser, træffer de bedste beslutninger om forebyggende indsatser og styrker hjælpen til overgrebsramte børn.

Det har Uddannelses- og Forskningsministeriet endda selv fremhævet i deres FORSK2025, der har nogle år på bagen. Her peges på, at der mangler praksisnær forskning i sociale indsatser og tiltag målrettet udsatte børn og unge.

På socialområdet bliver der desværre ofte iværksat tiltag, som er baseret på velmente hensigter i stedet for konkret viden om effekter.

Lene Mosegaard Søbjerg
Konstitueret centerleder, Nationalt Center for Forskning i Udsathed blandt børn og unge (NUBU) samt forskningschef, UC SYD

Samtidig ses der et klart potentiale for at lave sociale indsatser med højere kvalitet gennem praksisnær forskning, og dermed bruge de 16 milliarder kroner, som samfundet årligt anvender på området, langt bedre.

Vi ved for lidt om udsatte børn og unge

To af de store emner i ‘Børnene Først’-aftalen er bedre og tidligere indsatser for udsatte børn og familier og færre skift og mere stabilitet i anbringelser. Begge dele er umiddelbart fornuftige tiltag, men spørgsmålet er, hvordan man gør det?

Mens man på sundhedsområdet ikke kan forestille sig, at der iværksættes behandling uden at der er forskningsmæssigt belæg for, at behandlingen virker, bliver der på socialområdet desværre ofte iværksat tiltag, som er baseret på velmente hensigter i stedet for konkret viden om effekter.

Generelt ved vi en del om, hvordan man hjælper børn i udsathed, men der er stadig for meget, vi ikke ved. Derfor er det vigtigt, at politiske beslutninger ikke kun handler om at gøre noget, men også at vi skal vide, hvordan vi gør det bedst muligt.

Den viden kan og vil Nationalt Center for Forskning i Udsathed blandt børn og unge (Nubu) levere sammen med blandt andet tidligere anbragte børn, kommuner og andre forskningsinstitutioner. I Nubu har vi allerede god erfaring med at lave projekter, hvor vi samarbejder med praktikere om at skabe et vidensgrundlag om, hvorvidt konkrete sociale tiltag og indsatser virker eller ej.

Nubu-projektet ‘Mig og min plejefamilie’ har fokus på anbragte børns trivsel og læring, mens projektet ‘God Skolestart’ udvikler metoder til god skolestart for alle børn. Med en politisk prioritering af forskningsmidler til området kan vi lave flere af denne type relevante projekter, der har direkte inddragelse af kommuner, skoler og tidligere anbragte børn.

Sæt handling bag intentionerne

Der blev som nævnt ikke afsat penge til at forske i udsathed blandt børn og unge i ‘Børnene Først’-aftalen, men der er i aftalen skrevet en hensigt om, at det skal ske indenfor de økonomiske rammer, der allerede er for forskning – altså forskningsreserven.