Den ledige plads som administrerende direktør for hovedstadens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning er nu fyldt ud.
Det skriver forvaltningen i en pressemeddelelse.
Borgerrepræsentationen har godkendt Tanja Franck som den nye øverste administrative leder for forvaltningen, der arbejder med beskæftigelse og integration.
Tanja Franck er ikke uerfaren inden for statsadministration. Hun kommer senest fra en stilling som direktør i Udlændingestyrelsen under Udlændinge- og Integrationsministeriet, men har tidligere været direktør i Forbrugerstyrelsen. Hun har også arbejdet i Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Særligt Tanja Francks kendskab til beskæftigelsesområdet bliver anerkendt af hendes nye arbejdsplads.
"Jeg glæder mig meget over at få Tanja Franck som ny administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og er stolt af, at vi har kunnet tiltrække en strategisk og visionær person med stort kendskab til beskæftigelsesområdet. Hun kommer med en tung faglighed indenfor beskæftigelsesområdet og vil derfor kunne sætte sig i spidsen for den udvikling, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker," siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) om valget af Tanja Franck.
Franck selv ser også frem til arbejdet:
"At være med til at sikre at flere ledige borgere i København kommer i job eller uddannelse og fastholder det, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for, og at flere reelt bliver integreret i samfundet, er en meget spændende og vigtig opgave, som jeg ser frem til at komme i gang med," siger den kommende direktør i forvaltningen, Tanja Franck.
Franck er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Hun tiltræder sit nye job 1. oktober 2018.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Tue Sanderhage57 år7. juni
Direktør, Vestegnen HF & VUC, formand, Danske HF & VUC, panelformand og -medlem, Danmarks Akkrediteringsinstitution
Henrik Pers77 år7. juni
Sekretariatsleder, Censorsekretariatet for erhvervskommunikation og -sprog, Aarhus Universitet 2011-
Andreas Bosmann Engsig37 årI dag
Direktør, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, Københavns Kommune
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl



















