Anne Katrine Melvig
Thomas Bille Winkel
Sophie LøhdeFra tobaksindustri og medicinlobby til Sundhedsministeriet: Løhde har fået ny særlig rådgiver

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansat Anne Katrine Melvig som ny særlig rådgiver for indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Anne Katrine Melvig kommer fra en stilling som public affairs-chef i Lægemiddelindustriforeningen og har tidligere været leder for forretningsanliggender i tobaksvirksomheden Philip Morris.
Anne Katrine Melvig er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og hun har tidligere haft ledende public affairs-stillinger i Danske Bank og konsulentbureauet Rud Pedersen. Hun har desuden været folketingskandidat for Venstre, hvor hun også tidligere har arbejdet som politisk assistent for Jens Rohde.
Hun tiltræder 1. juni 2024 og kommer til at arbejde tæt sammen med Sophie Løhdes nuværende særlige rådgiver Thomas Bille Winkel.
Ansættelsen sker få uger efter, at Magnus Ulveman efter tre måneder på posten stoppede som særlig rådgiver for Sophie Løhde.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Store kommunale forskelle på uddannelsesvalg: Forældrebaggrund slår igennem, vurderer eksperter
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"



























