Hanne Salomonsen, direktør for Gyldendal Uddannelse, bliver nyt direktionsmedlem hos Gyldendal.
Det skriver Gyldendal i en pressemeddelelse.
Hanne Salomonsen skal agere som direktør med ansvar for koncernens uddannelses- og læringsaktiviteter. Et område, hun har mere end otte års erfaring inden for.
"Uddannelse og læring er helt centrale dele af Gyldendal, og vi ønsker at styrke denne del af virksomheden med Hanne Salomonsens indtræden i direktionen, der herefter afspejler balancen mellem det kulturelle, det læringsmæssige og det økonomiske perspektiv, som kendetegner Gyldendal," siger Poul Erik Tøjner, bestyrelsesformand i Gyldendal, i pressemeddelelsen.
Direktionen består nu af administrerende direktør Morten Hesseldahl, direktør Bjarne Ponikowski og direktør Hanne Salomonsen.
Gyldendal fusionerede i september med datterforlaget Rosinante & Co.
Hanne Salomonsen er uddannet cand.mag. i dansk sprog og kultur ved Københavns Universitet.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Centrale aktører med indspark til forhandlinger: "Nu skal man ikke vakle og lave slingrekurs"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet

























