Haarder takker vismændene: Mere er ikke altid bedre

DEBAT: Det er rart med flere penge og mindre rart med færre penge, men det er muligt at øge kvaliteten i begge tilfælde, skriver Bertel Haarder (V). Han takker vismændene for en ny analyse, som blandt andet ser på effekten af besparelser. 

Det er med penge som med de kalorier, vi spiser. Nogle af dem sætter sig de forkerte steder eller ender som overflødigt fedt.

Det bekræftes af sammenligninger mellem kommuner og mellem skoler og andre offentlige institutioner. Det er ofte meget svært at se forskellen i kvalitet mellem dem, der har det højeste ressourceforbrug og dem, der har det laveste.

Det samme med klassekvotienter: Det er meget svært at se sammenhængen mellem klassekvotienten og kvaliteten målt på elevernes præstationer og overgang til videre uddannelse.

Penge gjorde ikke en forskel
Jeg husker en analyse, der viste, at sønderjyske og bornholmske skoler havde langt bedre resultater i danskfaget sammenlignet med nordkøbenhavnske skoler med langt større pengeforbrug per elev.

Jeg husker et udvalg nedsat i min første undervisningsministertid, der fandt frem til, at det var meget svært at påvise forskelle i læsekundskaber med videre mellem elever, der gik i klasser med 25, sammenlignet med elever, der gik i klasser med 15.

Jeg husker også, da jeg fik 100 millioner til to ekstra dansktimer i både 3. og 4. klasse på et stort antal skoler. Ifølge en grundig evaluering havde de ekstra penge ingen som helst effekt på elevernes læsekundskaber med videre i forhold til de skoler, der ikke fik flere timer.

Da jeg blev undervisningsminister for anden gang, var jeg blevet klog af skade og satsede i stedet på at investere i lærernes undervisningskompetencer gennem læsevejledere. Det virkede, selv om det var meget billigere. Og det kunne også have virket uden ekstra penge.

Analyse fra vismænd viser ingen effekt af besparelser
I sidste uge nedkom så de økonomiske "vismænd" med en omfattende analyse, der i et og alt bekræfter ovenstående: Flere eller færre penge har ikke påviselig effekt inden for de forskellige udgiftsniveauer, der har været gældende fra 2007 til 2012.

"Selv når vi ser på de mere ekstreme reduktioner, har vi ikke kunnet spore noget gennemslag på de faktorer, som vi har været i stand til at kigge på," siger vismand, professor Carl-Johan Dalgaard, som mener, at det samme gælder for de besparelser, der har været gennemført siden 2016 (Berlingske 7. marts).

(Med venlig hilsen til de uopdragne gymnasieelever på Ørestad Gymnasium, der forleden i protest mod besparelser kaldte deres minister for luder!)

Rektorernes formand hævder hårdnakket, at flere timer til lærerne betyder ringere undervisning. Men det er der næppe belæg for. Lad os dog i stedet erkende, at det er rart med flere penge og mindre rart med færre penge, men at det heldigvis er muligt at øge kvaliteten i begge tilfælde. 

Det samme gælder det danske sundhedsvæsen, der ifølge en svensk tænketank ligger nær toppen på trods af alle aktuelle påstande om "kollaps" (Berlingske 7. marts).

Jeg ville ønske, at vismændene også ville sætte et kritisk blik på konklusionerne i den rapport, som Ældre Sagen har fået udarbejdet i samarbejde med velfærdsforskningscentret Vive – et lidt ejendommeligt samarbejde.

Forbedringer mulige uden flere penge
Ovenstående sætter fokus på de indlysende muligheder for forbedringer uanset ressourceforbrug.

Som vismændene konkluderer, er der inden for de udgiftsniveauer, der har været gældende de seneste mange år, ikke noget, der tyder på, at man ikke kan skabe forbedringer uden ekstra penge.

Ekstra penge er altid rart, og det er helt forståeligt, at alle gerne vil have flere penge til deres eget område. De skal bare være forsigtige med at påstå, at de gennemførte besparelser har skadet kvaliteten, og at flere penge vil øge den.

Og det tør jeg godt skrive, selv om jeg genopstiller i min sjællandske valgkreds. For det handler om at insistere på fornyelse og forbedringer uanset ressourceniveau, sådan som mange offentlige institutioner heldigvis gør!

--------------

Bertel Haarder, MF for Venstre. Blandt andet tidl. EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Unges mistrivsel kræver samme fokus som kræftpakkerne Lisbeth Knudsen: Unges mistrivsel kræver samme fokus som kræftpakkerne