Handicapråd: Inklusionsprincipper skal op til revision til gavn for handikappede

DEBAT: Regeringen bør tage inklusionsprincipperne op til revision og leve op til de gode intentioner på handicapområdet, mener Det Centrale Handicapråd.

Af Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

Min datter ligger i fosterstilling under sin kugledyne og skriger: "Jeg vil ikke i skole".

Hun er fysisk større, end jeg er, og jeg kan hverken tvinge eller bære hende i skole.

Hendes lillesøster står i døren og hvisker: "Mor, smitter autisme?".

Uheldigvis kan dette være virklighed for nogle forældre, når skolen snart starter igen efter sommerferien.

Vi hører i Det Centrale Handicapråd alt for ofte historier om børn med handicap, som har forhøjet fravær.

Suget langt ind i perfekthedskultur
Måske havde regeringen i 2016, da den fjernede inklusionsmålsætningen på 96 procent, en forståelse for, at inklusion ikke altid er lykken.

Desuagtet er der stadig stor fokus på inklusion hos kommunerne. Man mener, at fordelene opvejer ulemperne.

Lad os tilsidesætte alle økonomiske aspekter og kun fokusere på menneskelige aspekter.

Hvorfor er en velmenende inklusionspolitik blevet en illusion uden reel accept af det, som er "anderledes”?

Jeg tror, at vi er suget så langt ind i perfekthedskulturen, at vi er bange for det uperfekte, og at vi er bange for at krænke, bange for at træde ved siden af og derfor viser misforstået hensyn.

Forebyggelse er vejen frem
Jeg er stor fortaler for forebyggelse frem for behandling.

Min datter, som er på autismespektret, var udsat for mobning i skolen, som beklageligvis ledte til et meget langt fraværsforløb. Jeg tror, at det kunne have været forebygget.

Hvis inklusionen reelt skal lykkes, forudsætter det anderledes forståelse og nye rammer. Det kræver, at eksisterende fordomme mod mennesker med handicap nedbrydes.

Det er derfor nedslående, at en undersøgelse, som er lavet for Det Centrale Handicapråd, viser, at det går i den forkerte retning. Fra 2016 til 2018 er der sket en stigning på 13 procent i danskernes bekymring for at have en kollega med handicap.

Der er desværre ingen nyere undersøgelser omkring fordomme hos børn, men tal fra Socialstyrelsen i 2011 viser, at 88 procent af børn er helt enige eller overvejede enige i, at det er synd for børn med handicap, og at 40 procent mener, at det er svært at være ven med en, der har et handicap.

Diagnoser stiger voldsomt
Vi ser en voldsom stigning i diagnoser som angst, autisme og ADHD. På autisme alene viser en undersøgelse fra Socialstyrelsen i 2017, at antallet af børn og unge, som får diagnosen, er steget med 42 procent siden 2013.

Der er i Danmark ingen tal for, hvor mange børn der findes med handicap, men ud fra baggrundspopulationen kan vi godt regne med, at der i en almindelig skoleklasse vil være adskillige børn, som falder uden for det, som vi betegner som normal. Måske med en kognitiv diagnose eller et fysisk handicap.

Cocktailen af fordomme, et stigende antal børn og unge med specielt kognitive diagnoser og en perfekthedskultur, hvor vi er nervøse for at krænke nogen, er ikke god.

Inklusion er kommet for at blive, og en nøgle til succes er forståelse. Eleverne skal tale om rummelighed og turde spørge ind til hinandens diversitet uden angst for, at nogen skal blive kede af det.

Behov for øget viden og mod
I Det Centrale Handicapråd har vi lavet en oplysningskampagne, 'Min ven med handicap', som ved hjælp af små film og en spørgeguide kan hjælpe med at åbne for den svære samtale om det at være anderledes.

Det at acceptere hinanden for det, man er og kan, frem for det, man ikke kan. Et værktøj til dialog, specielt i de mindre klasser.

Jeg tror, at inklusion kan lykkes, hvis rammerne er til det. Men det starter med forståelse for individuelle behov fra både lærere og elever.

Viden om handicap, mod til at tage de svære dialoger og nysgerrighed på, hvorfor livet har givet os de evner, som vi hver især har, og hvordan vi bedst bruger det, som vi har fået.

Men for nogle børn med handicap er inklusion lig med eksklusion og faktisk en barriere for indlæring. For disse børn skal specialskolernes særkompetencer styrkes og ikke svækkes.

Forventer ikke penge fra finansloven
Accept og anerkendelse tager tid, og derfor er der et stykke vej endnu, før inklusionen reelt lykkes.

Jeg har ikke forventninger om, at der bliver lagt penge ind i finansloven til træning af blandt andet skolelærere i de forskellige handicap eller penge til kampagner imod fordomme. Det betyder så, at vi forældre, lærere og elever lige nu må tage skeen i egen hånd.

Jeg håber derfor, at flere lærere i det kommende år vil tage viden om handicap på skemaet og tage en snak med deres elever om, hvordan forskelligheder kan være en styrke, og at man ikke behøver at se kammeraterne med handicap som nogle, det er synd for, men som en ligeværdig ven, hvor rammerne omkring venskabet måske bare er lidt anderledes.

Til vores nye regering er min opfordring: Overvej at tage inklusionsprincipperne op til revision, så I kan sammensætte effektfulde tiltag i forhold til jeres gode intentioner på handicapområdet – uddannelse til alle og mindre kamp for forældre til børn med handicap.

Forrige artikel Uddannelsesforbundet til regeringen: Stop besparelser på ordblindeområdet Uddannelsesforbundet til regeringen: Stop besparelser på ordblindeområdet Næste artikel Borgmestre: FGU’en er et nytænkende alternativ til det ordinære skolesystem Borgmestre: FGU’en er et nytænkende alternativ til det ordinære skolesystem