Her er hovedpunkterne i regeringens udspil om uddannelser, velfærd og bureaukrati

Få hurtigt overblik over udspillet 'Danmark kan mere III', som S-ministrene Mette Frederiksen, Nicolai Wammen, Jesper Petersen og Astrid Krag præsenterede mandag.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Mathias Bach

Regeringens mål er at skaffe flere hænder til velfærd, gøre uddannelserne bedre og mindske bureaukrati i den offentlige sektor. Det skal ifølge regeringen selv ske med følgende tiltag:

Reform af universitetsuddannelserne

Kortere kandidatuddannelser

  • Universiteterne skal fremover udbyde etårig kandidatuddannelse på 75 ECTS-point med et tydeligt arbejdsmarkedssigte. Det gælder især for kandidatuddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab.

  • Der skal investeres 300 millioner kroner i de nye 1-årige kandidatuddannelser. Regeringen foreslår følgende konkrete mål:

    Mindst 15 timers undervisning og vejledning ugentligt på alle uddannelser.

    Mindst tre fjerdele af undervisningen skal foregå på små hold på de uddannelser, som er præget af meget selvstudie.

    Mindst en fjerdel af undervisningen skal udgøres af vejledning og feedback på uddannelser, som har mange forelæsninger frem for undervisning på mindre hold.

Bedre erhvervskandidater og muligheder for efteruddannelse

  • En erhvervskandidat er en deltidsuddannelse, hvor de studerende arbejder mindst 25 timer om ugen ved siden af deres studier. Regeringen foreslår, at ordningen udvides til at gælde alle uddannelser og gøres markant mere fleksibel end i dag.

    Konkret skal uddannelsernes taxameter løftes med 50 procent.

  • Regeringen foreslår, at de nye etårige kandidater får bedre muligheder for efteruddannelse.

    Mulighed for at vende tilbage til universitetet og tage fag, moduler eller en hel kandidatuddannelse på de nye erhvervskandidatvilkår.

    Markant lavere deltagerbetaling inden for det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem.

    Mulighed for at tage endnu en kandidatuddannelse efter to års beskæftigelse.

Økonomi

  • Regeringens reform af universiteterne frigiver samlet to milliarder kroner årligt. Disse penge vil regeringen geninvestere i uddannelse.

  • Samlet skal en milliard kroner geninvesteres i universitetsuddannelserne. Der skal blandt andet investeres 400 millioner kroner i at styrke kvaliteten af bacheloruddannelserne og de toårige kandidatuddannelser.

  • En milliard kroner skal investeres bredt i fremtidens uddannelse og undervisning. Regeringen vil give en økonomisk indsprøjtning på 300 millioner kroner til uddannelserne til velfærdsfagene, mens de resterende 700 millioner kroner prioriteres til resten af uddannelses- og undervisningsområdet.

  • Målet er, at halvdelen af de studerende skal gennemføre deres kandidatuddannelse som enten etårig kandidat eller erhvervskandidat. 

  • Samlet vil reformen ifølge regeringen øge den strukturelle beskæftigelse med cirka 6.100 fuldtidspersoner i 2030. 

Reform af velfærdsområdet

Statsligt regelstop og færre registreringer

  • Regeringen foreslår, at samtlige 98 kommuner sættes fri for næsten al statslig lovgivning på et af de store velfærdsområder: Dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.
  • Et statsligt regelstop skal indføres for at bremse væksten af nye regler og krav. Hvis der fremover indføres nye regler, skal der fjernes et tilsvarende antal.
  • Regeringen vil tilbagerulle det voksende bureaukrati i kommunerne og omprioritere midlerne til velfærd. Det skal frigøre 2,5 milliarder kroner.
  • Halvdelen af de daglige registreringer på ældreområdet skal fjernes.
  • Der skal indføres en ny, forenklet tilsynsmodel på ældreområdet, som blandt andet indebærer, at de nuværende to statslige tilsyn lægges sammen.

 

Forpligtende mål og flere på fuldtid

  • Regeringen vil indføre et fælles forpligtende mål for kommunerne om, at antallet af fuldtidsansatte skal øges.
  • Alle nye stillinger skal slås op som fuldtidsstillinger. Fuldtidsstillinger skal være standarden.
  • Der skal indføres en ret til at arbejde fuldtid, sådan at alle deltidsansatte, der ønsker at arbejde fuldtid, får mulighed for det.
  • Sygefraværet skal nedbringes gennem bedre arbejdsmiljø og ledelse.
  • Der skal være bedre muligheder for opkvalificering og sporskifte for personale i dagtilbud og folkeskoler samt bedre overgange fra uddannelse til praksis.
  • Lokale løsninger skal gøre det attraktivt for flere seniorer at blive i velfærden.
  • Regeringen foreslår, at kommuner og regioner forpligter sig til så vidt muligt ikke at bruge eksterne vikarer til at dække huller i vagtplanen.
  • Samtidig mener regeringen, at løn er nødt til at være en del af diskussionen.

Løn under uddannelse og mere velfærdsteknologi

  • Alle elever på social- og sundhedsuddannelserne skal have løn under uddannelse allerede fra grundforløbets anden del.
  • Regeringen vil øge brugen af velfærdsteknologi ved at investere i styrkelse og
    udbredelse af teknologierne. Der skal også udpeges tre frontløberkommuner, som får til opgave at gå forrest med at implementere nye velfærdsteknologier i ældreplejen.
  • Danmark skal have en ny ældrelov med klare værdier og få dokumentationskrav.

Læs hele regeringens udspil her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion