HF og VUC: Centrale fraværsregler fremmer ikke læring

Af Verner Rylander-Hansen
Formand for Danske HF & VUC

Som uddannelsessted er det vigtigt at have fokus på fravær, og læring hænger naturligvis sammen med fremmødet hos elever og kursister.

Derfor vil Danske HF & VUC gerne kvittere for regeringens udspil til en gymnasial fraværspakke, da pakken er et udtryk for et politisk fokus på et væsentligt område i forhold til læring og undervisning.

Udfordringer med regeringens centralt udtænkte og nationalt designede udspil til en gymnasial fraværspakke er der dog et par stykker af.

For det første tager pakken ikke hensyn til, at der er mange andre årsager til fravær, end unge mennesker, der "ser gymnasiet som en skattefinansieret og SU-berettiget fidus til at kunne sove længe i hverdagen”, som Undervisningsministeriet skriver om fraværspakken på sin hjemmeside.

På HF & VUC, hvor kursisterne ofte er lidt ældre, end i gymnasiet, skyldes fraværet i høj grad også sociale problemer, sygdom, eller at kursisten selv har børn, som bliver syge, og så videre. Håndtering af den slags fravær passer ikke til centrale, fælles regler for gymnasier og VUC.

Læring i et moderne og teknologisk samfund er ikke entydigt – eller noget, som kan effektiviseres med enkelte pædagogiske eller lovgivningsmæssige indgreb.

Verner Rylander-Hansen
Formand for Danske HF & VUC

Indskrænker ledelsesrummet og udskammer fraværstal
For det andet forholder udspillet til fraværspakken sig ikke til, om fravær overhovedet er et problem alle de steder, pakken er designet til at ramme.

På de 30 VUC’er i Danmark med undervisning fordelt på 90 afdelinger i hele landet deltager over 100.000 personer i undervisning årligt. Som en naturlig del af de enkelte institutioners ledelsesopgave følges der løbende op på, om den enkelte elev har den med et undervisningsudtryk nødvendige progression i sit uddannelsesforløb, og om de påkrævede skriftlige opgaver afleveres.

Målt på de to parametre er der ikke problemer med undervisningen hos VUC, da eleverne udvikler sig planmæssigt og stort set afleverer det, de skal.

Det bringer os til den tredje udfordring med udspillet til fraværspakken, som er en indskrænkning af ledelsesrummet på institutionerne, ved at VUC’erne skal pålægges centrale retningslinjer, tilsyn fra ministeriet og udskamning af fraværstal på vores hjemmesider, selvom der er styr på elevernes progression i uddannelsesforløbet.

Den udvikling passer ikke særlig godt til regeringens ellers rigtige fokus på et Danmark i balance og ambitioner om vækst og udvikling også uden for København og andre større byer. Vil man det, bør man både værne om institutionernes ledelsesrum og have tillid til, at vi løser opgaven ude i landet.

Plads til den enkelte elev
For det fjerde varetages udfordringen med fravær på VUC’erne allerede på den måde, det nu passer bedst til det enkelte VUC og deres sammensætning af kursister og elever.

I dag ser vi fravær som en naturlig del af en multiarena, hvor mange forskellige elementer hver eneste dag er i spil for at sikre progressionen i elevernes uddannelsesforløb. Netop hos VUC er vi dygtige til at tage hensyn til, at vores elever og kursister har brug for at kunne lære på mange forskellige måder, og at vi støtter op om de unge, hvor de er.

Skal unge og voksne med helbredsproblemer eller måske en depression hjælpes igennem en uddannelse, så nytter det med andre ord ikke, at eleven mødes med centralt tilrettelagte sanktioner og trusler om udmeldelse.

Læring er ikke entydigt
Danske HF & VUC tager gerne udfordringen op og bidrager til, hvordan et fokus på fravær kan tilrettelægges.

Vi ser derfor frem til at komme i dialog med undervisningsminister Merete Riisager, Undervisningsministeriet og andre professionelle aktører på området.

Et af vores input vil i den forbindelse være, at læring i et moderne og teknologisk samfund ikke er entydigt – eller noget, som kan effektiviseres med enkelte pædagogiske eller lovgivningsmæssige indgreb.

Der skal tværtom være plads til at lade de professionelle varetage læringen, i første omgang for elevernes og kursisternes skyld – som i det lidt større perspektiv jo bliver for samfundets skyld, når flere potentialer realiseres til alles bedste.

Det er også en af de opgaver, VUC er gode til – og helst vil undgå at blive indskrænket i at kunne udføre.