Debat

HK og Dansk Erhverv: Besparelser på erhvervsuddannelser kan ikke betale sig

DEBAT: Vi har ikke råd til at spare på erhvervsuddannelser, skriver HK-formand Kim Simonsen og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. Det kommer til at koste, hvis ikke flere ser erhvervsuddannelserne som en karrierevej, lyder argumentet.

Teknologiløft, flere muligheder for rekruttering og en mere praksisnær undervisning i folkeskolen skal skabe den nødvendige vækst for erhvervsuddannelserne, mener HK og Dansk Erhverv. 
Teknologiløft, flere muligheder for rekruttering og en mere praksisnær undervisning i folkeskolen skal skabe den nødvendige vækst for erhvervsuddannelserne, mener HK og Dansk Erhverv. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Simonsen og Brian Mikkelsen
Hhv. formand for HK Danmark og administrerende direktør i Dansk Erhverv

560 elever.

Så lidt var optaget på erhvervsuddannelserne steget siden sidste år, da tallene blev opgjort tilbage i marts.

Ikke desto mindre blev stigningen mødt af måske ikke jubelscener, men i det mindste behersket optimisme.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Omsider var den nedgående kurve blevet knækket, og udviklingen gik igen i den rigtige retning.

Det er stadig et stykke til mål
Den magre fremgang i optaget står i kontrast til det ambitiøse mål, som en bred kreds af Folketingets partier vedtog tilbage i 2014.

I stedet for den nuværende kurs, er der brug for sunde og stabile rammer for erhvervsuddannelsernes drift, samtidig med at der investeres målrettet i udvikling og arbejde med at realisere de ambitiøse kvalitetsmål i erhvervsuddannelses-
reformen.

Kim Simonsen og Brian Mikkelsen
Hhv. formand for HK Danmark og administrerende direktør i Dansk Erhverv

25 procent af en ungdomsårgang skulle søge en erhvervsuddannelse i 2020 - og fem år senere skulle det op på hele tredive procent.

Til sammenligning udgjorde dette års søgning 9,4 procent. Der er med andre ord stadigvæk et godt stykke op.

Manglen på faglærte hænder får store konsekvenser
Der er rigtigt mange - og mange rigtige - forklaringer på, hvorfor erhvervsuddannelserne halter bagefter det almene gymnasium i popularitet og prestige.

Men én af de afgørende årsager er den vrangopfattelse, der herskede indtil for få år siden, at der ikke var brug for faglige færdigheder i det 21. århundrede.

At vi kunne leve af viden alene. At desto flere, der fik en lang uddannelse, desto bedre.

Hvordan denne opfattelse kunne slå rod i et land, der lever af at være dygtige inden for industri, landbrug og service, er endnu uvist.

Hvad, vi derimod ved, er, hvad de negative konsekvenser bliver for dansk økonomi, når vi om få år mangler dygtige faglærte hænder i en økonomi, der efterhånden er ved at komme op i hastighed igen.

Det handler ikke kun om penge 
Heldigvis har man fra politisk side nu sat en rigtig retning for at få rettet op på fortidens skæve uddannelsespolitik.

Erhvervsuddannelsesreformen i 2014, de skærpede optagelseskrav på gymnasierne og trepartsaftalen fra 2016 er alle initiativer, der blandt andet har til formål at øge rekrutteringen.

Den retning er rigtig, men ikke tilstrækkelig. 

Der er brug for, at erhvervsuddannelserne fremstår som en attraktiv karrierevej for de unge og deres forældre. Derfor er der behov for at styrke erhvervsuddannelserne.

Kvaliteten skal op, kendskabet gøres større, og den faglige udvikling skal i centrum. Det handler ikke kun om penge - men det handler også om penge.

Omprioriteringsbidraget rammer erhvervsuddannelserne hårdt
Desværre har vi de seneste tre år bevæget os i den modsatte retning.

Det årlige omprioriteringsbidrag på to procent har betydet, at erhvervsuddannelserne i 2019 skal drives for cirka en halv milliard kroner mindre end i 2015 - det samme år, hvor den ellers ambitiøse erhvervsuddannelsesreform trådte i kraft.

Hvis omprioriteringsbidraget fortsætter med samme styrke, vil forskellen i 2022 nærme sig en milliard kroner.

Det er mere end svært at argumentere for, at denne forværrede økonomi rimer på stærkere og bedre uddannelser.

Men andre uddannelser er også omfattet af omprioriteringsbidraget, ikke sandt?

Jo, men i modsætning til eksempelvis gymnasierne og videregående uddannelser, kæmper erhvervsuddannelserne med faldende optag.

Når elevtallet falder, mister man også det taxametertilskud, som man modtager per elev - hvilket er erhvervsuddannelsernes primære indtægtskilde.

Netop derfor rammer omprioriteringsbidraget erhvervsuddannelserne ekstra hårdt.

Der er brug for sunde og stabile rammer 
Hvordan man er kommet frem til, at besparelser er den rigtige medicin i den trængte situation, som erhvervsuddannelserne befinder sig i, er os en gåde.

For hvordan skal erhvervsskolerne kunne gennemføre en ambitiøs kvalitetsreform, samtidig med at de årligt mister endnu en bid af deres budget?

Forventer man, at optaget bliver forbedret, når de økonomiske rammer ikke samtidig bliver det?

Og hvordan skal uddannelserne kunne genvinde prestige og popularitet blandt unge og deres forældre, når der ikke er en stærk økonomi til at løfte og udvikle undervisningen?

I stedet for den nuværende kurs, er der brug for sunde og stabile rammer for erhvervsuddannelsernes drift, samtidig med at der investeres målrettet i udvikling og arbejde med at realisere de ambitiøse kvalitetsmål i erhvervsuddannelsesreformen.

Derfor venter vi også spændt på regeringens udspil til styrkede erhvervsuddannelser.

Investeringspakke skal styrke undervisningen og rekrutteringen 
Det er vores håb for efteråret, at regeringen sammen med de øvrige partier finder midler til at sløjfe omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne allerede fra 2019.

Samtidig er der brug for, at de vedtager en ambitiøs investeringspakke, der styrker kvaliteten i undervisningen og rekrutteringen til uddannelserne.

Vi har tre ønsker til investeringer: Et teknologiløft, styrkede muligheder for rekruttering, og en mere praksisnær undervisning i folkeskolens mange fag.

Vi skal øge fokus på nye teknologier i undervisningen 
Et teknologiløft handler både om at udnytte ny undervisningsteknologi til at højne undervisningskvaliteten og blandt andet om at styrke lærernes arbejde med at differentiere undervisningen.

Men det handler også om at bringe erhvervsuddannelserne på omgangshøjde med den teknologiske udvikling, som i disse år forandrer stort set hele arbejdsmarkedet.

Nye teknologier forandrer de fleste fag, men især servicesektoren står over for store forandringer som følge af ny teknologi.

Til trods for dette, er den virkelighed, som i dag møder eleverne på uddannelserne ofte milevidt fra det arbejdsmarked og de fag, som de skal arbejde i efterfølgende.

Derfor er der brug for undervisning i – og med – de nyeste digitale teknologier. 

Flere unge skal have adgang til grundforløbet 
På rekrutteringssiden er der især behov for at gøre det lettere at rekruttere unge, der ikke kommer direkte fra grundskolen.

I dag er det eksempelvis en udfordring, at døren er lukket for unge, der opfylder kravet om 02 i dansk og matematik, men mangler grundfag på højere niveau for at kunne starte på de merkantile grundforløb.

Her må erhvervsskolerne i dag henvise eleverne til VUC - hvorefter de ikke kommer tilbage.

Ville det ikke være lettere, hvis erhvervsskolerne kunne tilrettelægge disse forløb for eleverne selv?

Ligeledes kan der være god fornuft i at flere unge får adgang til det indledende grundforløb, så det ikke kun er reserveret til de elever, der kommer direkte fra grundskolen.

Praktisk orienteret undervisning vil få stor gevinst  
For det tredje skal de praktiske elementer fylde ikke bare lidt, men meget mere i folkeskolens undervisning.

Dermed mener vi ikke, at håndværk og madkundskab skal optage en meget større del af skoleskemaet, men at de eksisterende fag i folkeskolen får et mere anvendelsesorienteret præg.

Hvorfor får eleverne eksempelvis ikke lov til at styre en virksomheds økonomi i matematik-undervisningen?

- Eller lave en markedsføringsplan og -materiale på engelsk for en webshop, der skal sælge et nyt produkt, som eleverne selv har identificeret et behov for?

Udviklingen af dette er ikke en opgave, som folkeskolerne og deres lærere skal løfte alene, men derimod noget der skal ske gennem et systematisk samarbejde med erhvervsskolernes lærere og arbejdsmarkedet.

Dette vil ikke alene skabe en mere spændende og varieret hverdag for eleverne, men også øge elevernes kendskab til, hvad fagene kan bruges til - og de muligheder, der findes på den anden side af skolen.

Det bliver dyrere at bespare end at investere 
Vi er fuldt bevidste om, at ovenstående ønsker ikke er gratis og vil kræve betydelige økonomiske midler.

Men faktum er, at det bliver dyrere ikke at gøre det nødvendige.

Desto flere dygtige faglærte, vi uddanner, desto bedre kommer økonomien til at køre - og omvendt betyder mangel på kloge hænder, at vi siger farvel til vækst og beskæftigelse.

Flere investeringer er også til gevinst for staten 
Derudover er der det særlige forhold, at staten direkte sparer penge ved at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Det er nemlig langt dyrere at sende en ung gennem gymnasiet end gennem en erhvervsuddannelse, fordi elever i erhvervsuddannelserne i en pæn del af uddannelsesforløbet uddannes og aflønnes i virksomheden.

Men det kræver naturligvis, at de unge vælger en erhvervsuddannelse i det hele taget.

Derfor er der brug for investeringer, der kan gøre erhvervsuddannelserne til en attraktiv uddannelsesvej.

Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Mikkelsen

Adm. direktør, Dansk Erhverv, bestyrelsesformand, Nationalmuseets Museumsråd, bestyrelsesnæstformand, Kraks Fond, bestyrelsesnæstformand, Ove K investfond, formand, Ordrupgaard Advisory board, bestyrelsesmedlem, ATP, bestyrelsesmedlem, Pension Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Kim Simonsen

Formand, AKF-Holding , Refshaleøen Ejendomsselskab, næstformand, Sampension a/s, DRC-Dansk Flygtningehjælp
(Grenaa Handelsskole 1979)

0:000:00