
HK's forbundsformand Anja C. Jensen meddelte i starten af februar, at hun ikke vil genopstille til posten ved kongressen til november. Og nu har den første kandidat til at efterfølge hende meldt sig på banen.
Hovedbestyrelsens nummer to, forbundsnæstformand Mads Samsing, oplyser til Altinget, at han er kandidat til at efterfølge Anja C. Jensen som leder af Danmarks næststørste fagforbund.
"I skal kunne se og mærke, at HK taler medlemmernes fag, sag og varetager medlemmernes interesser særligt på de dagsordener, der betyder mest. Det gælder ikke mindst trivsel, tryghed og teknologi," skriver Samsing på Linkedin.
Mads Samsing blev valgt som næstformand i 2021. Inden da var han i ni år sektornæstformand for HK Kommunal.
"Jeg skal selvfølgelig som enhver anden vokse i den rolle, som jeg skulle efter tidligere valg, senest da jeg blev næstformand for HK Danmark. Det har jeg troen på og viljen til, at jeg kan," lyder det i opslaget.
Mads Samsing er uddannet socialrådgiver og sidder i øjeblikket som bestyrelsesformand for HK A-kasse og har tidligere været bestyrelsesformand for tænketanken Cevea.
HK Danmark afholder kongres 3.-5. november. Kongressen er den øverste myndighed for HK's forbund af mere end 200.000 medlemmer og for hver af de fire sektorer. De ordinære kongresser bliver holdt hvert fjerde år.
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Enhedslisten får ny undervisningsordfører: "Min ambition er at blive en sværvægter"
- Dansk Metal: Søgetallene til erhvervsuddannelserne er alarmerende. Derfor er der ikke plads til vaklen om epx





























