Bliv abonnent
Annonce
Debat

Htx-rektor: Gymnasiernes Bestyrelsesforening går galt i byen, når det kommer til placeringen af epx

Erhvervsskolerne råder over store værksteder og faciliteter, der gør det muligt at føre det praksisnære ud i virkeligheden hver eneste dag. Derfor er det oplagt at placere epx'en her, skriver Nynne Afzelius.
Erhvervsskolerne råder over store værksteder og faciliteter, der gør det muligt at føre det praksisnære ud i virkeligheden hver eneste dag. Derfor er det oplagt at placere epx'en her, skriver Nynne Afzelius.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
18. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Altinget 28. november argumenterer Gymnasiernes Bestyrelsesforening for, at den kommende ungdomsuddannelse epx hører hjemme på mindre stx-institutioner.

Det er ikke overraskende, at Gymnasiernes Bestyrelsesforening indtager netop den holdning, set i betragtning af, at deres forening næppe repræsenterer ret mange – hvis overhovedet nogen – htx-gymnasier.

Alligevel blev jeg overrasket over deres argumentation. For selvom jeg kan nikke genkendende til flere af deres pointer, er jeg helt uenig i deres konklusioner.

Som Stig Wall og Aase Lydiksen nævner i deres debatindlæg, har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for nylig fremlagt en analyse, der fremhæver, at det er afgørende for epx'ens succes, at der er stærk pædagogisk ledelse, praksisnær kompetenceudvikling og de rette fysiske rammer.

Læs også

Jeg har også læst analysen, og jeg er heldigvis enig med både den og Wall og Lydiksens udlægning af den.

Misforstået struktur

Men så ophører enigheden med Stig Wall og Aase Lydiksen også. De to bygger nemlig deres argumentation på, at afstanden til lederne på store erhvervsskoler er for stor. Jeg vil vove at påstå, at Wall og Lydiksen fuldstændig har misforstået strukturen på en erhvervsskole.

Mens et stx-gymnasium er organiseret med en rektor og et lille ledelsesteam, der arbejder for en samlet afdeling, har en erhvervsskole en direktør og en række afdelingsledere.  Hver afdelingsleder har ansvar for en specifik afdeling, eksempelvis eud-murer eller eux-tømrer, og leder typisk en mindre gruppe elever, ofte omkring 100–200.

At påstå, at afstanden mellem ledere og elever er for stor på erhvervsskoler, er en misforståelse – afstanden er i praksis væsentligt mindre end på de fleste almene gymnasier.

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge

Afdelingslederne er er tæt på eleverne og den konkrete faglighed, hvilket adskiller dem markant fra en stx-rektor, der ofte skal forholde sig til langt flere elever og en bredere organisation.

At påstå, at afstanden mellem ledere og elever er for stor på erhvervsskoler, er derfor en misforståelse – afstanden er i praksis væsentligt mindre end på de fleste almene gymnasier.

Derudover skriver EVA om praksisnær kompetenceudvikling og de rette fysiske rammer – især de fysiske rammer er afgørende, hvis epx skal leve op til sin praksisnærhed.

Erhvervsskolerne råder over store værksteder og faciliteter, der gør det muligt at føre det praksisnære ud i virkeligheden hver eneste dag. Her er praksis ikke bare noget, vi leger, men noget, der er en integreret del af uddannelsen.

Hvis målet er stærk pædagogisk ledelse, praksisnær kompetenceudvikling og de rette fysiske rammer, er erhvervsskolerne uden tvivl det bedste sted at føre epx'en ud i livet.

Lokale løsninger

Hvis epx skal blive en succes, kræver det, at vi samarbejder på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

De eksisterende hf-institutioner har dyrebar erfaring, især når det gælder særligt sårbare elever eller den lidt ældre målgruppe, som ikke fik en uddannelse i første omgang, men som kommer tilbage nogle år senere for at få en ny chance.

I byer med velfungerende erhvervsskoler, som har gode faciliteter, kort afstand mellem elever, lærere og ledelse og erfaring med praksisnær didaktik, vil epx'en passe naturligt ind der.

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge

De erfaringer bør vi bygge videre på. Det gør vi bedst gennem samarbejde i stedet for at forsøge at konkurrere mod hinanden.

Selvom Danmark er et lille land, varierer situationen markant fra sted til sted – og det kræver løsninger, der tager højde for de lokale forhold.

I mindre byer, hvor der allerede findes et lille stx-gymnasium, og afstanden til den nærmeste erhvervsskole er stor, kan det være oplagt at placere epx der – også, selvom det vil kræve udbygning, tilbygning og nye lærerkræfter.

I byer med velfungerende erhvervsskoler, som har gode faciliteter, kort afstand mellem elever, lærere og ledelse og erfaring med praksisnær didaktik, vil epx'en omvendt passe naturligt ind der. I de store byer (København og Århus velsagtens) kan det være nødvendigt at tænke i flere forskellige løsninger samtidig.

Lad os fokusere på at få de bedst mulige uddannelsesmuligheder ud til eleverne, og lad os samarbejde for at sikre, at epx'en bliver en succes – for elevernes skyld.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026