Hver tredje gymnasium forventer underskud

ØKONOMI: 32 procent af landets gymnasierektorer forventer underskud på budgettet for 2018. Besparelser presser, lyder hovedforklaringen.

Der forventes røde tal, når en stor del af gymnasierektorerne i disse uger færdiggør det endelige budget for 2018.

I en rundspørge fra Danske Gymnasier har 32 procent af dem nemlig svaret, at de forventer et underskud på budgettet.

38 procent forventer et resultat ”tæt på nul”, mens blot 30 procent regner med et egentligt overskud.

Samtidig forventer kun to procent af alle gymnasierne, at deres økonomi ikke bliver særligt udfordret i de kommende år.

Hvad skyldes så denne situation?

Spørger man rektorerne – som Danske Gymnasier har gjort – svarer hele 97 procent ”omprioriteringsbidraget og andre besparelser”.

61 procent svarer yderligere, at faldende elevtal er en del af forklaringen.

Situationen er ganske uholdbar, mener formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø.

”Når man har et underskud, må man tære på sin egenkapital. Det er en kortvarig løsningmodel. Gymnasierne har kun haft bygningsselveje siden 2010, hvilket betyder, at egenkapitalen ikke er så stor, som den eksempelvis er på erhvervsskolerne. Derfor har vi en mere skrøbelig økonomi, og derfor er det meget farligt at tære på egenkapitalen,” siger hun.

Hun vurderer, at de fleste skoler kan klare et underskud "i et par år”.

”Men så begynder det at blive rigtig alvorligt. Konsekvensen vil være, at man ikke kan betale regninger og lønninger.”

Ifølge Birgitte Vedersø betyder den pressede økonomi i dag, at gymnasielærerne får flere hold og stigende sygefravær.

”Vi har svært ved at få de helt almindelige driftsmidler til at slå til. Vi klager ikke over, at vi ikke kan lave store projekter, tilbygninger eller den slags. Vi taler om helt almindelig drift, som er svær at få til at gå op,” forklarer hun.

En af de rektorer, som kæmper med at få økonomien til at gå op, er Jens Boe Nielsen fra Nørre Gymnasium.

Han havde for tre år siden et overskud på knap tre millioner kroner, som gymnasiet har kunnet tære på.

Med naturlige afgange og optrapning af lærernes arbejdsbyrde har han holdt skindet på næsen.

Indtil nu.

”Vi kører med underskud, og citronen er presset. Det irriterer mig eksempelvis grænseløst, at jeg har været nødt til at bruge penge til bygningsvedligeholdelse på at drive skole. Det ved jeg, at mange er nødt til,” siger Jens Boe Nielsen og tilføjer:

”Jeg vedligeholder ikke bygningerne, som jeg burde gøre.”

Adspurgt om et konkret eksempel nævner han skolens kemilokale, som længe har krævet en opgradering til 1,2 million kroner. Det er og bliver der ikke råd til lige foreløbig.

Skal der findes ekstra midler, er der ingen vej uden om at skære på lønnen til underviserne.

Ifølge Jens Boe Nielsen står de nemlig for cirka 80 procent af hans udgifter.

”Udgifterne til varme, ejendomsskat, bøger, telefoner, kopi og andet kan jeg stort set ikke gøre mere ved,” siger han og giver et indtryk af de tiltag, han allerede har taget:

”Først skar vi ledelsen og det tekniske og administrative personale helt i bund. Nu har vi skruet op for lærernes undervisningsforpligtelse. Det eneste, jeg kan gøre, er at give lærerne flere hold.”

”Tidligere var tre matematikhold eksempelvis nok til en fuldtidsstilling. Nu må vi give dem fire hold. For tre år siden havde vi 108 årsværk. Nu er vi nede på 101, og til sommer skal vi ned på 97. Det er den samme arbejdsbyrde, de skal dække,” lyder det fra rektoren.

 

Altinget: uddannelse ville gerne spørge undervisningsminister Merete Riisager (LA), om gymnasierektorernes oplevelse af økonomien bekymrer hende.

Det ønskede hun torsdag imidlertid ikke at forholde sig til.

Det lykkedes heller ikke at komme igennem med spørgsmål om emnet til Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.

Der var til gengæld hul igennem til Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind.

Hun mener, at ”det her er gået for vidt”.

”Vi skal have afskaffet omprioriteringsbidraget. Vi skal sikre uddannelsesmuligheder i hele landet. Så hjælper det ikke noget, at man bare giver en halv million kroner til gymnasier i landdistrikterne, når man tager med den anden hånd. Man pynter sig igen med lånte fjer,” siger hun.

Gymnasierne er selvejende institutioner – er det ikke retfærdigt at sige, at de har selv har et ansvar for deres økonomi?

”Jo, men nu handler det ikke længere om, hvorvidt man eksempelvis skal bygge en ny sportshal. Det handler om, hvorvidt man kan beholde personale, lave nok studieretninger osv. Man har skåret al fløden væk, og tilbage er blot det helt basale. Det er gået for vidt.”

Alternativt flertal findes
Der har i nogen tid faktisk tegnet sig et flertal uden om regeringen for at afskaffe omprioriteringsbidraget.

I juni sidste år forklarede Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, i al fald, hvordan hans parti deler holdning med Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF på spørgsmålet.

Partiet rejste dagsordenen i forbindelse med finansloven for 2019, men som Jens Henrik Thulesen Dahl også anførte i juni, så var forventningen ved den lejlighed ikke nødvendigvis en total afskaffelse med det samme.

“Der er nødt til at være en aftale om, hvordan det afvikles i finansloven. Om det så betyder, at det skal afvikles 100 procent med det samme, må vi se på. Men vi er nødt til at forholde os til, hvordan man planlægger en afvikling,” sagde han. 

I forbindelse med finansloven blev omprioriteringsbidragets to-procents besparelser fjernet fra erhvervsuddannelserne, mens der blev afsat 10 millioner kroner om året til 20 udkantsgymnasier.

Forrige artikel Ugens uddannelse: Talent, FGU og SOSU Ugens uddannelse: Talent, FGU og SOSU Næste artikel DEA-direktør bliver formand for NFA DEA-direktør bliver formand for NFA
Prognose: Disse undervisningsordførere står til genvalg

Prognose: Disse undervisningsordførere står til genvalg

GEOGRAFISK PROGNOSE: Brigitte Klintskov Jerkel (K) og Carolina Magdalene Maier (ALT) kan få svært ved at opnå genvalg ved det kommende folketingsvalg, viser Altingets seneste mandatprognose. Få hele overblikket over ordførernes chancer for genvalg her.