Hvorfor synes I lærernes skrækhistorier er mere troværdige end vores?

Jeg er træt af debatten om retssikkerhed i skolen. Jeg er oprigtigt forarget og frustreret over, at voksne kan tillade sig at anfægte elevers fortællinger om lærere, der går over grænsen.

Der mangler tillid til, at de ting, vi elever siger, rent faktisk også er sandt.

Hvor er alle faktatjekkerne og tastaturkrigerne, når lærerne fortæller forfærdelige historier om horribelt arbejdsmiljø og voldelige elever? Deres historier sætter jeg ikke det mindste spørgsmålstegn ved.