Jakob Næsager: Det er en myte, at børnesynet gør den københavnske folkeskole konsekvensløs

Fysisk guidning kan være en nødvendighed

Det ressourceorienterede børnesyn er hverken nyt, kontroversielt eller naivt i sin tilgang. Det er et børnesyn, der fokuserer på børns styrker, kompetencer og potentialer, samtidig med at de professionelle ser på den kontekst, som børnene indgår i.

Det er jeg tryg og glad for, for det er afgørende, at børn bliver budt velkommen og anerkendt på trods af forskelligheder og udfordringer. Når det så er sagt, er det afgørende for mig, at børns forskelligheder og udfordringer kan agere inden for rammerne af et klassefællesskab. 

Det må aldrig være sådan, at en eller to udadreagerende børn skal diktere rammerne for resten af klassen. Nogle gange skal vi tilrette vores rammer, så de passer bedre til eleverne, men det gælder i lige så høj grad den anden vej rundt.

Vores mange dygtige fagprofessionelle har mange måder at sikre, at rammerne kan rumme de fleste. Det handler om klasserumsledelse, forældresamarbejde, kommunikation og meget andet.

Men jeg anerkender som borgmester, at der kan være særlige situationer, hvor rammerne er truede, og hvor skolens fagprofessionelle er nødt til at bruge skrappere redskaber i værktøjskassen for at sikre, at fællesskabet fungerer. Det kan være fysisk guidning eller i sidste ende en bortvisning. 

Klassefællesskabet er mest dyrebare

Klassefællesskabet er i mine øjne noget af det mest dyrebare, vi har, da et velfungerende og trygt klassefællesskab danner grobund for læring, fordybelse, trivsel og i sidste ende en god skoletid. Hvis vi skal sikre de gode klassefællesskaber derude, så kræver det, at lærernes autoritet bliver genoprettet.

Det må aldrig være sådan, at en eller to udadreagerende børn skal diktere rammerne for resten af klassen

Jakob Næsager (K)
Børne- og ungdomsborgmester i København

Det vil jeg politisk gå meget langt for at lykkes med. 

Derfor har vi i København af flere omgange afsat store millionbeløb, så der kan være flere voksne omkring børnene i klassen. Det betyder, at vi nu har to voksne i indskolingen, og at vi fra næste skoleår også har to voksne i dansk og matematik i 8.- og 9. klasse.

Det skal hæve det faglige niveau og sikre, at de rammer, som vi tilbyder vores elever, er mere omfavnende, uden at det påvirker fællesskabet. 

Jeg vil fortsætte kampen politisk for tiltag, der kan forbedre skolelærernes og ledernes forudsætninger for at kunne skabe et godt klassefællesskab og en tryg skole for alle – både for medarbejdere og børn.

Derfor vil jeg tage initiativ til flere voksne i klasserne på mellemtrinet og flere voksne omkring børnene i daginstitutionerne, så de er mere skoleparate og dermed har bedre forudsætninger for at starte i folkeskolen. Jeg vil samtidig fortsætte med at forsvare, arbejde for og italesætte lærere og skolelederes autoritet og faglighed.