Jens Boe: Gymnasiet er kommet ud af elfenbenstårnet

I sidste måned var det Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, der annoncerede, at han til december træder tilbage som formand for gymnasielærerne.

Og nu er det Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening og rektor på Nørre Gymnasium i København, der stopper efter fire år på formandsposten.

Der sker formelt, når gymnasierektorerne holder generalforsamling den 27. november. Men i modsætning til Gorm Leschly er der dog ikke tale om en helt frivillig beslutning fra Jens Boe Nielsens side.

Ifølge foreningens vedtægter må man kun sidde med i bestyrelsen i sammenlagt otte år. Og den grænse rammer Jens Boe Nielsen nu efter otte år som henholdsvis kasserer og formand.

Det gør mig vred, for der er ingen grund til at tale gymnasierne ned for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Derudover er det fuldstændigt vanvittigt, at ministeren sammenligner en student med en, der har en tømreruddannelse. Meningen med studentereksamen er jo, at den skal føre videre til en anden uddannelse, så vi ved da godt, vi er ufaglærte.

Jens Boe Nielsen
Afgående formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

"Jeg stopper altså ikke, fordi jeg er træt af det. Jeg synes tværtimod, det har været et fantastisk spændende og vigtigt arbejde. Men alting har sin tid, og det bliver dejligt at komme tilbage til Nørre G, for det er ingen hemmelighed, at jeg har måttet forsømme skolen for at passe min formandspost," siger den afgående formand.

Ikke i mål med gymnasiereformen
Jens Boe Nielsen har stået i spidsen for gymnasierektorerne i en periode, der har båret præg af store og omfattende forandringer. Både på de interne linjer, men også i forhold til omverdenen.

"Da jeg trådte til, var GR en forening, der en gang imellem sendte høringssvar af sted til Undervisningsministeriet, og hvor sagerne blev ordnet på formandens køkkenbord. Det har ændret sig, og vi er blevet meget mere professionelle i de seneste år," siger han.

Derudover har rammerne omkring gymnasiet også ændret sig i samme periode.

Først og fremmest på grund af strukturreformen fra 2007, hvor gymnasierne blev selvejende institutioner. Men også på grund af den omfattende gymnasiereform fra 2005, der ifølge Jens Boe Nielsen ikke er blevet foldet helt ud endnu.

"Vi er nået langt, men er endnu ikke nået helt i mål. Vi mangler fortsat at få studieretningsfagene til at spille bedre sammen, hvilket var intentionen i gymnasiereformen. Men man må ikke glemme, at vi ikke fik nogle ressourcer til at implementere reformen. Vi skulle så at sige asfaltere, mens vi kørte," siger han og understreger, at reformen overordnet set har været en styrke for gymnasierne.

"Gymnasiet er blevet omverdensfølsomt. Hvor det tidligere befandt sig et i et elfenbenstårn, afsondret fra den virkelige verden, er det blevet meget mere markedsorienteret end tidligere. Det er ikke sådan, at vi skal prostituere os for at få kunder, men vi skal være opmærksomme på, hvad erhvervslivet og de videregående uddannelser ønsker sig af os. Derfor er debatten, om hvad studenterne skal kunne bruges til, også blevet meget mere nærværende," siger Jens Boe Nielsen.

Ærgerlig over kritisk diskurs
Derudover har samfundets opfattelse af gymnasiet og den røde studenterhue også ændret sig i de år, Jens Boe Nielsen har stået i spidsen for gymnasierektorerne.

Antallet af unge, der søger ind på gymnasiet, er nemlig steget voldsomt siden årtusindeskiftet. 73 procent af de elever, der i dag tager en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, vælger den gymnasiale vej, og det er positivt, mener Jens Boe Nielsen.

Han forstår derfor heller ikke den seneste tids debat om, at de gymnasiale uddannelser har sejret på bekostning af erhvervsskolerne.

De har nemlig store problemer med at tiltrække de unge lige efter grundskolen, og derfor er alle folketingets partier blevet enige om at reformere hele sektoren. Erhvervsskolerne skal være lige så populære som gymnasierne, lyder melding fra Christiansborg.

"Der er kommet en negativ og kritisk diskurs i medierne og fra de andre interesseorganisationer i forhold til gymnasiet. Det skal vi forsvare os imod, og det er irriterende. Vi synes, vi har gjort et godt arbejde, og vi synes, vi laver nogle gode uddannelser. Hvad pokker er så problemet?", spørger han retorisk og fortsætter:

"Der sidder bestemt nogle i gymnasiet, der var bedre tjent med at sidde et andet sted. Vores opgave er ikke at få flere i gymnasiet. Vi skal derimod give de unge den uddannelse, de gerne vil have."

"Vi ved sgu dag godt, vi er ufaglærte"
Jens Boe Nielsen forstår derfor heller ikke, hvorfor undervisningsminister Christine Antorini (S) flere gange har ytret, at man i dag er ufaglært, hvis man kun har en studenterhue.

"Det gør mig vred, for der er ingen grund til at tale gymnasierne ned for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Derudover er det fuldstændigt vanvittigt, at ministeren sammenligner en student med en, der har en tømreruddannelse. Meningen med studentereksamen er jo, at den skal føre videre til en anden uddannelse, så vi ved da godt, vi er ufaglærte," siger Jens Boe Nielsen og fortsætter:

"Men de unge er jo ikke dumme, så jeg tror ikke, det vil få flere til at vælge en erhvervsuddannelse."

Han mener derimod, at man skal gøre indgangene til erhvervsuddannelserne langt mere overskuelige, end de er i dag. Derudover skal det gøres lettere for de unge at tage en erhvervsuddannelse, efter de har fået studenterhuen.

"Det kunne løfte erhvervsuddannelserne, hvis man som student kunne blive eksempelvis elektriker med et toårigt kursus. Løsningen er hvert fald ikke, at man gør det sværere at komme ind på gymnasiet ved at indføre eksempelvis kvoter," siger Jens Boe Nielsen, som samtidig frygter, at den kommende reform af erhvervsuddannelserne ikke for alvor vil rykke ved de unges uddannelsesvalg.

"Jeg frygter derfor, at politikerne om et par år vil udsætte hele ungdomsuddannelsessystemet for en ny reform. Gør man det, vil man smadre et velfungerende gymnasium. Derudover har hele sektoren brug for fred og ro i de næste fem-ti år, så gymnasiereformen kan falde helt på plads," understreger han.

Skal starte med Adam og Eva
Jens Boe Nielsens efterfølger som gymnasierektorernes formand bliver Anne-Birgitte Rasmussen, der i dag er næstformand i foreningen og rektor på Københavns åbne Gymnasium.

En af de første udfordringer bliver at få implementeret den nye overenskomst med gymnasielærerne, der blev forhandlet på plads tidligere på året. Her blev aftaleretten afskaffet, og derfor er det nu op til gymnasierektorerne at fastlægge lærernes arbejdsdag.

"Det kommer til at understøtte de intentioner, der kom med gymnasie- og selvejerreformen. Nu bliver vi rent faktisk ledere på skolen, der kan lede og fordele arbejdet," siger Jens Boe Nielsen.

Derudover bliver det også en opgave at få samarbejdet med Undervisningsministeriet til at fungere optimalt. Jens Boe Nielsen mener ligesom Gorm Leschly, at der mangler fagfolk i departementet og styrelserne, og det er et problem for den daglige skoleudvikling.

"Vi har oplevet, at hele den faglige ekspertise i ministeriet er forsvundet. Fagspecialistkorspet er blevet skåret ned og erstattet med generalister, og man skal starte med Adam og Eva, når man taler med embedsmændene. Det er op ad bakke, og jeg savner et større og stærkere ministerium, der kan stå for en bedre sparring i forhold til skoleudvikling," siger Jens Boe Nielsen, der selv har en fortid som fagkonsulent i Undervisningsministeriet.