Hans Christian Gørup Hansen
Christian StærmoseKL opretter ny politikenhed med tidligere særlig rådgiver i spidsen

Kommunernes Landsforening opretter en ny politikenhed og ansætter i den forbindelse Hans Christian Gørup Hansen som chef heri.
Det skriver Hans Christian Gørup Hansen på LinkedIn.
"Med den måde, verden udvikler sig på lige nu, er der kun mere brug for, at vi i vores lille land rykker sammen i bussen og forstår hinandens udgangspunkter bedre, blandt andet på tværs af kommuner, Folketing og regering", lyder det på LinkedIn.
I den nye politikenhed, som referer til KL's administrerende direktør, bliver også Christian Stærmose ansat.
Både Hans Christian Gørup Hansen og Christian Stæremose kommer fra stillinger i KL's kontor Tværgående Strategi og Politik med fokus på interessevaretagelse over for Christiansborg.
Hans Christian Gørup Hansen har været særlig rådgiver for tidligere minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen (S), public affairs- og pressechef i Ergoterapeutforeningen og politisk rådgiver i Socialdemokratiet.
Christian Stærmose har tidligere været politisk medarbejder i Venstre og kampagneleder for Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ved kommunalvalget i 2021.
Både Hans Christian Gørup Hansen og Christian Stærmose begyndte i den nye politikenhed i begyndelsen af marts 2025.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur



























