Konsulenter: Ny STU-aftale løser ikke centrale udfordringer med kvalitet og pris

Vi har længe arbejdet for, at målgruppen af unge mennesker med særlige behov får samme ret til valg af uddannelse som andre unge. Men med aftalen er vi stadig bekymrede for, at økonomi kommer til at spænde ben for den unges valgmuligheder, skriver Christian Keller Hansen og Signe Helena Søgaard.

Placeholder image
Det er centralt for os, at den politiske aftale sikrer den unge flere valgmuligheder, og at den unges ønsker, mål og behov er det bærende for visitationen, skriver Christian Keller Hansen og Signe Helena Søgaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I slutningen af maj blev et stort flertal af Folketingets partier enige om en ny politisk aftale om den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) under overskriften: Aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU.

Aftalen har flere gode initiativer, herunder en styrkelse af de unges ret til valg af uddannelse. I dag bliver de unge med særlige behov alt for ofte spist af med ét tilbud, men med aftalen får de nu ret til selv at komme med et alternativt forslag til kommunens foreslåede uddannelsestilbud.

Ligesom der med aftalen oprettes en STU-portal, som skal give de unge og deres familier et overblik over de forskellige eksisterende uddannelsestilbud.

Vi har længe arbejdet for, at målgruppen af unge mennesker med særlige behov får samme ret til valg af uddannelse som andre unge. Men med aftalen er vi stadig bekymrede for, at økonomi kommer til at spænde ben for den unges valgmuligheder. Aftalen løser nemlig ikke de centrale udfordringer med kvalitet og pris – og deres indbyrdes sammenhæng.

98 forskellige standarder

Kvalitet kan være en svær størrelse på en uddannelse, som har en meget forskelligartet målgruppe, hvor alle skal have en individuelt tilrettelagt uddannelse.

Økonomi tillægges for stor vægt i aftalen.

Christian Keller Hansen og Signe Helena Søgaard, hhv. chefkonsulent, Dansk Erhverv, politisk konsulent, Selveje Danmark

Men netop derfor forholder vi os kritisk til, at der med den politiske aftale er lagt op til, at de enkelte kommuner indgår lokalt formulerede kvalitetsaftaler med hver enkelt uddannelsestilbud.

Sammen med en lang række aktører, der arbejder på STU-området, herunder den såkaldte STU-alliance, presser vi på for nationale kvalitetsstandarder og et centralt tilsyn. Men den politiske aftale adresserer stort set ikke udfordringen omkring kvalitetssikring og -udvikling.

Eller rettere, der lægges op til 98 forskellige standarder for 'god kvalitet'. I stedet for nationale kvalitetsstandarder skal der udarbejdes nationale anbefalinger, som kan understøtte kommunernes mulige kvalitetskrav og eventuelle tilsyn med uddannelsesstederne. Den politiske aftale sikrer nemlig heller ikke et centralt uddannelsestilsyn.

Ny portal kan skabe mere forvirring

De nye kvalitetsaftaler, der skal indgås mellem kommunen og uddannelsesinstitutionen, vil i praksis samtidig kunne modarbejde det politiske ønske med STU-portalen om at skabe et bedre overblik over de forskellige uddannelsestilbud.

Det vil nemlig være forpligtende for alle ikke-offentlige tilbud at offentliggøre deres kvalitetsaftaler på portalen, men eftersom 'god kvalitet' vil være postnummerafhængigt, og flere ikke-offentlige leverandører har aftaler med flere kommuner, vil det kunne betyde mange forskellige kvalitetsaftaler på det samme tilbud. Til gengæld stilles der ingen krav til kommunens eget STU-tilbud om at offentliggøre en kvalitetsaftale.

En portal, hvis formål er at skabe overblik, kan derfor i praksis vise sig at skabe mere forvirring: For hvordan gennemskuer de unge bedst hvilket uddannelsestilbud, der opfylder deres mål og behov, når kvalitetsvurderingen på kommunens eget tilbud udestår, og tilbuddet i nabokommunen har flere forskellige kvalitetsvurderinger?

Valgfrihed, så længe det ikke koster

Det er centralt for os, at den politiske aftale sikrer den unge flere valgmuligheder, og at den unges ønsker, mål og behov er det bærende for visitationen.

Vi ved, at de udfordringer mange unge møder i forbindelse med at få tilbudt det rette STU-tilbud ofte handler om økonomi.

Christian Keller Hansen og Signe Helena Søgaard, hhv. chefkonsulent, Dansk Erhverv, politisk konsulent, Selveje Danmark

Derfor mener vi også, at økonomi tillægges for stor vægt i aftalen – de unge kan selv forslå et tilbud, så længe det koster det samme, som det kommunen har foreslået. I praksis betyder det, at den unges interesser og behov kan tilsidesættes af kommunen med begrundelse i uddannelsestilbuddets pris.

Uklarheden over hvilke omkostninger taksterne dækker – eller ikke dækker – kan desuden blive en kæp i hjulet for de unges valgmuligheder, hvis kommunens eget tilbud underbyder den unges forslag, fordi de kommunale tilbud ofte kan have vanskeligheder ved at fastsætte den rigtige takst – hvis kommunen eksempelvis ikke medregner udgifter til drift af bygninger, forsikring eller administration i taksten.

En problemstilling der også peges på i evalueringen af den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse fra 2017.

Hvad koster 'god kvalitet'?

Vi ved, at de udfordringer mange unge møder i forbindelse med at få tilbudt det rette STU-tilbud ofte handler om økonomi. Derfor er vi helt enige med STU-alliancen i, at det er stærkt problematisk, at kommunen er såvel den vejledende, visiterende, betalende – og endda også ofte den udførende instans.

Vi er glade for, at der med aftalen skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på en ny økonomimodel for STU. Men det er afgørende, at arbejdsgruppen ikke bare får mulighed for at drøfte økonomiske vilkår, men også kvalitet og tilsyn.

I den politiske aftaletekst understreges det, at visitationsudvalget skal træffe afgørelser ud fra saglige hensyn, men det kræver som minimum, at kvalitet og pris er sammenlignelige på tværs af forskellige STU-tilbud.

Et af de helt centrale spørgsmål, aftalen mangler at besvare er netop: Hvad koster 'god kvalitet'? Svaret burde være helt centralt, da det i sidste ende afgør, hvilket tilbud den unge visiteres til.

Læs også

Omtalte personer

Christian Keller Hansen

Chefkonsulent, Dansk Erhverv
MS. public administration and communication (Roskilde Uni. 2016)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser