Kritik af finansloven: Besparelser på EUD kan hæmme væksten

Af Søren Heisel, Louise Pihl og Lars Kunov
Hhv. forbundssekretær i 3F, underdirektør i Dansk Byggeri og direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Det er allerede vanskeligt at få både unge og voksne til at vælge en erhvervsuddannelse. Men nu gør flertallet bag finansloven for 2018 det bestemt ikke nemmere.

Trods udmeldinger om at ville opprioritere og give flere penge til erhvervsuddannelserne betyder den netop indgåede finanslovsaftale, at erhvervsskolerne får 100 millioner kroner mindre at drive erhvervsuddannelser for næste år.

Risikerer centralisering
De penge skal erhvervsskolerne finde på deres budgetter, som i forvejen er stramme.

Det bliver rigtig svært, og det kan i sidste ende føre til, at flere erhvervsskoler er nødt til at samle deres uddannelser i større enheder.

Alene fordi det ikke hænger sammen økonomisk at opretholde antallet af udbudssteder.

I forvejen er der jo væsentligt længere mellem erhvervsskolerne end de almene gymnasier, så der skal helst ikke blive endnu længere.

Søren Heisel, Louise Pihl og Lars Kunov
Hhv. 3F, Dansk Byggeri og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Det er bestemt ikke en udvikling, vi ønsker, men det er allerede vanskeligt mange steder, fordi der i mange tilfælde kun er elever til meget små hold. Og som bekendt skal der en lærer til, uanset om der er 8 eller 25 elever.

Fortsætter udviklingen den vej, er vi bekymrede af flere grunde: Mange unge lægger vægt på, at de ikke skal rejse langt til en ungdomsuddannelse.

I forvejen er der jo væsentligt længere mellem erhvervsskolerne end de almene gymnasier, så der skal helst ikke blive endnu længere.

Det kunne jo få endnu flere til at vælge det almene gymnasium alene på grund af geografien. Og når det drejer sig om de voksne, kan en overskuelig afstand til uddannelse være afgørende for, om de overhovedet går i gang.

Der gambles med væksten
Men lige så vigtigt er det jo, at dette kan føre til en forringet service over for virksomhederne, fordi man ikke kan opfylde deres behov for faglært arbejdskraft.

Selvfølgelig behøver en centralisering af uddannelser i sig selv ikke betyde færre faglærte.

Men ud over at flere kan fravælge erhvervsuddannelserne på grund af afstanden, så er der også en risiko for, at koncentrationen kan føre til, at folk må flytte for at tage uddannelse og så ikke flytter tilbage til lokalsamfundet efter endt uddannelse.

Det kan gå særlig hårdt ud over mindre virksomheder, som det danske samfund er så rigt på. Og så går vi glip af den nødvendige vækst, som skal komme os alle til gode.