Forskere: Lad os udnytte den katastrofe, Trump udgør for vores sikkerhedspolitik

Værdifællesskabet er væk

De gode dage er forbi. Det erkendte vi i vores egen andedam, da Trump – i hvert fald retorisk – formulerede den største territorielle trussel mod rigsfællesskabet siden Anden Verdenskrig med sine ambitioner i Grønland. Men USA's afstand til den liberale orden er større end det.

Trumps udenrigspolitik anno 2025 har tilføjet en helt ny tilgang til USA's rolle i verden. En tilgang, der udfordrer grundlæggende internationale institutioner og sågar bærende principper som suverænitet.

USA har trukket sig ud af Paris-aftalen (igen), og Trump ønsker, at USA skal udvinde endnu mere fossil energi, mens støtten til den grønne omstilling og verdens mest klimaudsatte mennesker er væk.

Danmark og Europa befinder sig nu i en situation, hvor vi ikke er i stand til at forsvare vores eget territorium.

Jakob Dreyer, ph.d. og postdoc, KU og Christine Nissen, ph.d. og chefanalytiker, Tænketanken Europa

Trump har også stoppet amerikansk udviklingsbistand med undtagelse af dollars til Israel og Egypten, indtil et kritisk eftersyn er gennemført. En beslutning, der allerede nu har enorme konsekvenser for alt fra Ukraines civilbefolkning til sygdomsbekæmpelse i Tanzania. USA's indførelse af “the gag rule” har medført, at organisationer, der arbejder med abort, ikke kan få støtte fra USA.

Dermed undergraver USA nogle af de mest centrale danske udenrigspolitiske målsætninger; grøn omstilling, udvikling og kvinders rettigheder. Det værdifælleskab, der har skabt rammen om vores tætte forhold til amerikanerne, er forsvundet sammen med deres sikkerhedsparaply.

Trump er katastrofal for Europa. Så hvad gør vi nu?

'Danmark og Europa først'

Det generelle europæiske udgangspunkt til at håndtere Præsident Trump har været ud fra en ide om, at han har fokus på transaktioner frem for relationer.

Få dage efter Trumps valgsejr sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at Europa skulle til at importere meget mere flydende gas fra USA i fremtiden. Et ganske smart move, skulle man synes: Europa er stadig dybt afhængig af verdensmarkedet for flydende gas, og Trump har som prioritet at øge eksporten til Europa massivt.

Nu er der krig i Europa, og den sikkerhedsgaranti, som vores tro støtte til USA skulle udløse, er i bedste fald tvivlsom.

Jakob Dreyer, ph.d. og postdoc, KU og Christine Nissen, ph.d. og chefanalytiker, Tænketanken Europa

Ud fra samme logik har europæiske lande sat deres lid til – og kæmpet hårdt for – at imødekomme Præsidents Trumps krav om at nå Nato-målet om, at forsvarsudgifter skal udgøre to procent af BNP, og nu er det helt store fokus for sommerens kommende Nato-topmøde at snige sig op på et nyt krav tættere på tre procent. Problemet er bare, at Trump i mellemtiden har hævet barren, og nu er det i stedet fem procent af BNP, Europa skal hoste op med, hvis vi skal gøre os håb om at bevare den gode stemning – og sikkerhedsgarantien skal bestå.

Men Trump er ikke alene transaktionel; han er også dybt uforudsigelig, så det er risikabelt at forlade sig på hans gode vilje. I hvert fald må man forberede sig på, at den gode vilje kan forsvinde hurtigt igen – og handle derefter.

Frem for at lade Trumps interesser og lune lede Danmark i en ængstelig søgen efter hans gunst, kan Danmark og Europa selvstændigt opsøge de muligheder, som situationen også skaber. Trumps tilbagetrækning fra Paris-aftalen og andre internationale fora giver plads til, at Danmark og andre europæiske lande kan stå mere i egen ret og styrke vores relationer til resten af verden.

I stedet for at lade målsætningen om de to, tre eller fem procent være den primære for en styrkelse af dansk og europæisk forsvarspolitik, kan vi tale om, hvad det reelt vil koste at forsvare os selv, og hvilke slags kapabiliteter vi skal fokusere på for at styrke vores sikkerhed mest muligt.

På klimaområdet kan grønne energiinvesteringer sætte skub i, at Europa efter flere generationers afhængighed af andre lande endelig kan blive mere selvforsynende.

Trump er en mulighed for Danmark og Europa

Trumps genvalg er derfor også en mulighed for, at Danmark kan understøtte Europa i at rykke på forsvar, klima og konkurrenceevne. Men det kræver hurtige og store europæiske investeringer og svære politiske valg – også om hvordan investeringerne skal prioriteres.

Spørgsmålet er, om Mette Frederiksen og hendes europæiske kolleger tør bede os borgere om at betale de omkostninger, som det vil kræve at handle på tværs af politikområder samtidig. Og gøre det på en måde, der ikke alene bygger på frygt og farer, men også bygger på en optimistisk vision for Danmark og Europas fremtid både indadtil og i forhold til resten af verden.

Med Danmarks formandskab i EU i efteråret, medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd og rigsfællesskabets formandskab i Arktisk Råd er platformen til at formulere visionen til stede.

Krisen, som Europa står overfor, er dyb. Men Statsministeren er kendt for ikke at lade en krise gå til spilde, og den egenskab kan komme hende til gode, på et tidspunkt hvor behovet for, at Europa står mere i egen ret, aldrig har været større.