Lars Qvortrup: PIRLS-resultater skal ikke misbruges til at ride egne kæpheste

Også politikerne var hurtige på aftrækkeren. Samme dag som rapporten blev offentliggjort, trak undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) den anden af tidens uddannelsespolitiske kæpheste ud af stalden, nemlig børns stigende skærmforbrug.

Jacob Mark fra SF benyttede også lejligheden til at fremhæve sin universalmedicin: "Måske er det på tide at sadle om? Sæt skolen fri", skrev han ironisk nok på Twitter, som jo er én af skærmtidssynderne.

I forhold til alle de hurtige standardforklaringer lyder min anbefaling: Vær konkret. Erstat kausaltilskrivninger med hypoteser. Undersøg dem. Derefter – og det behøver ikke at tage lang tid – kan man lave velinformerede indsatser.

Konkret hæfter jeg mig ved fire hovedresultater af PIRLS-undersøgelsen:

1. Det er gået tilbage med læsefærdigheder i Danmark sammenlignet med den undersøgelse, der blev gennemført i 2016.
2. De lande, vi plejer at sammenligne os med, har haft en endnu større tilbagegang, så Danmark faktisk er rykket op på 'den internationale rangliste'.
3. Den store forskel mellem svage og stærke elever er blevet endnu større.
4. Læseglæden er faldet.

Hvad angår læsefærdighed falder det i øjnene, at tilbagegangen fra 2016 til 2021 er større i både Norge, Sverige og Finland end i Danmark. Det betyder, at det nok ikke er folkeskolereformen, der er skurken, for det er jo gået mindre dårligt i Danmark end i de andre lande.

Snarere peger det på tiden med corona som forklaring på, at det er gået tilbage i stort set alle lande, men man kan heller ikke udelukke, at den stigende brug af digitale medier går ud over læsningen.

Tænk på Harry Potter-bøgerne, som masser af børn og unge læste fra ende til anden. Det er knapt 20 år siden

Lars Qvortrup

Mest af alt vil jeg dog hæfte mig ved forskellen mellem svage og stærke elever og ved faldet i læseglæde. Det er bekymrende, at afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere er blevet større, og at børn fra hjem med lave uddannelsesressourcer læser mindst og dårligst.

Det er især bekymrende, at næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever "hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk", som det udtrykkes i undersøgelsen. Her er der ikke tvivl om, at den onde cirkel skal brydes, og at man skal styrke læsetræning og fritidslæsning, især i forhold til de svage læsere. Også forældrene bør inddrages.

Det fører til det sidste punkt: læseglæde.

Danske elevers læseglæde er faldet signifikant siden 2016. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, hvor færrest elever rigtig godt kan lide at læse. Desuden hæfter jeg mig ved, at det er elever med den laveste læsescore, der bruger mindst tid på at læse, og som stort set aldrig læser for at opleve noget, altså "lystlæser". Også her er der social slagside.

Konklusionen lyder, at vi skal læse undersøgelsen grundigt og konkret, før vi formulerer forklarende og fortolkende hypoteser. Når de er blevet vurderet, skal der naturligvis sættes ind: Hvorfor er den sociale slagside så stor? Og hvilken betydning af den stigende brug af digitale medier?

Der skal sættes ind i forhold til svage elever, helst sammenhængende og så tidligt som muligt. Senest har Reformkommissionen foreslået obligatorisk sprogvurdering af alle treårige børn med efterfølgende sprogstimulering for dem, der har brug for det.

Kommissionen foreslår intensive undervisningsforløb for elever med faglige udfordringer, brug af socioøkonomiske kriterier ved ressourcefordeling og udvikling af nye læreplaner med et mere praktisk og anvendelsesorienteret fokus for alle fag, herunder dansk.

Det gælder med andre ord om at være konkret – også hvad angår læseglæde. Tænk på Harry Potter-bøgerne, som masser af børn og unge læste fra ende til anden. Det er knapt 20 år siden.

Tør jeg tilføje, at læsning, ikke mindst for svage læsere, med fordel kan kombinere tekst og billeder, og at den også kan foregå på skærmen?