Lea Korsgaard
Lisbeth KnudsenDMJX får ny bestyrelsesformand efter seksten år

Lea Korsgaard bliver bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
42-årige Korsgaard er chefredaktør for og medstifter af onlinemediet Zetland. Hun tiltræder 1. november og er blevet udpeget til bestyrelsesformand indtil 31. oktober 2025.
"I de her år skal journalistikken komme med vigtige svar på nogle af de helt store udfordringer, vi som samfund står overfor. I jagten på de svar spiller journalist- og kommunikationsuddannelserne en central rolle, og jeg glæder mig enormt til at forfølge svarene på DMJX sammen med skolens dygtige medarbejdere og den øvrige bestyrelse," siger Lea Korsgaard i pressemeddelelsen.
Hun overtager posten fra Lisbeth Knudsen, der har været bestyrelsesformand de sidste seksten år. Posten udnævnes af uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).
"Jeg er glad for, at Lea Korsgaard har takket ja til nu at stå i spidsen for den videre udvikling af DMJX. Lea Korsgaard er en dygtig og idérig leder, som jeg forventer mig meget af. Og med en mediebranche, hvor hastighed er kommet til at fylde meget, repræsenterer Lea Korsgaard en anden stemme i mediedebatten, ligesom hun bærer et stærkt engagement i at sikre en velfungerende og oplyst demokratisk samtale," forklarer uddannelses- og forskningsministeren.
Lea Korsgaard har selv en bachelor i journalistik fra SDU og en mastergrad i sociologi fra The New School i New York. Hun har tidligere været journalist på både Politiken og Berlingske.
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få

























