Debat

Lektor: Tilfældige projektmidler kan ikke erstatte naturfaglig dannelse

DEBAT: Erhvervslivet prøver med gavmilde donationer at få flere unge til at vælge naturfagene. Samtidig skæres der i uddannelserne for dem, der skal give børnene den naturfaglige dannelse, skriver lektor Trine Elisabeth Hyllested.

Når der skæres på uddannelsen i naturfag for lærere og pædagoger, vil undervisningen lide, skriver Trine Elisabeth Hyllested. 
Når der skæres på uddannelsen i naturfag for lærere og pædagoger, vil undervisningen lide, skriver Trine Elisabeth Hyllested. Foto: Colourbox
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Trine Elisabeth Hyllested
Lektor på Københavns Professionshøjskole

Når jeg ser erhvervslivets store interesse for undervisningen og fondenes nye generøse bevillinger til den alment dannende naturfagsundervisning, mener jeg, at vi må reflektere over dette vink med en vognstang. 

Hvorfor er det egentlig, at vi ”holder skole”, som Christen Kold ville have formuleret det at undervise. Hvorfor er det, at vi skaber et vidensmæssigt refleksionsrum for vores opvoksende ungdom i nogle bestemte bygninger med særligt uddannede voksne? Hvem er det, der skal bestemme indholdet, metoderne og sætte dagsordenen i disse refleksionsrum? Sidst, men ikke mindst: Hvad kræver det af ressourcer?

I mange år har vi oplevet, at samfundet ofrer relativt få penge på at uddanne de pædagoger og folkeskolelærere, der skal lægge fundamentet til velfærdssamfundets kommende medborgere. Der er nedskæringer på velfærdsuddannelserne. Normeringerne i daginstitutioner og skoler er ikke optimale.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected] 

88 procent af børn fra 3-5 år går i daginstitution, og 77 procent af alle børn fra 7-15 år går i folkeskolen. Hvorfor skal de mennesker, vi har ansat til at uddanne disse børn og unge, komme fra uddannelser, der konstant nedskæres?

Besparelser på naturfagsuddannelserne 
Jeg underviste på deltid på pædagoguddannelsen fra 1990-1994. Vi gik fra at have 110 timer til at undervise i almen naturfaglig forståelse til at have 20 timer i almen naturfaglig forståelse på pædagoguddannelsen. I dag arbejder de studerende med faget i pædagoguddannelsen, når de selv vælger det.

I mange år har vi oplevet, at samfundet ofrer relativt få penge på at uddanne de pædagoger og folkeskolelærere, der skal lægge fundamentet til velfærdssamfundets kommende medborgere.

Trine Elisabeth Hyllested
Lektor på Københavns Professionshøjskole

Jeg har undervist på læreruddannelsen fra 1995 til i dag med periodevise afbrydelser. I dag underviser jeg i mit undervisningsfag på læreruddannelsen: ”natur/teknologi for 1.-6.klasse”.

Jeg får tildelt det halve antal undervisningstimer til det faglige stof og arbejder med det dobbelte antal studerende af, hvad jeg gjorde i 1995. Sidste år startede jeg et hold op på 32 studerende i et lokale beregnet til 25.

Tilfældige projektmidler er ikke nok
Jeg holder virkelig meget af at undervise de nysgerrige, entusiastiske unge lærerstuderende, der gerne vil gøre en forskel i børns liv.

Spørgsmålet er, om tilfældige projektmidler fra erhvervslivet kan løfte den enorme opgave, det er at uddanne samfundets kommende medborgere inden for naturfag.

Jeg tror, man skal satse på den almene naturfaglige dannelse, og man skal starte tidligt. Viden er det bedste værn!
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Elisabeth Hyllested

Selvstændig, konsulent, underviser og formidler, trinehyllested.dk
ph.d. (Danmarks Pædagogiske Universitet, 2007), cand.comm. (Roskilde Universitetscenter, 1989), folkeskolelærer (Statsseminariet på Emdrupborg, 1982), og naturvejleder (Skov-og Naturstyrelsen, 1995)

0:000:00