Debat

Danske Gymnasier: Naturfag og sprogfag er ikke modsætninger

DEBAT: Vi skal fastholde fokus på at ruste eleverne til fremtidens digitale samfund, men samtidig holde øje med, at naturfagene ikke fortrænger sprogfag. Ingeniører, der kan tale tysk, er i høj kurs blandt virksomheder, skriver Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier.

Der er både brug for unge med sproglige og unge med naturvidenskabelige kompetencer, skriver Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier.
Der er både brug for unge med sproglige og unge med naturvidenskabelige kompetencer, skriver Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier.Foto: Pressefoto/Danske Gymnasier
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Nanoteknologi og 3D-printerne er for længst rykket ind på arbejdspladserne, robotter erstatter kollegaer af kød og blod, og vi oplever digitalisering af alt fra nyheder til diagnosticering af komplicerede sygdomme.

Den teknologiske udvikling stryger i disse år derudaf i et hæsblæsende tempo, og der er intet, der tyder på, at udviklingen vil geare ned i årene, der kommer. Snarere tværtimod.

Derfor er den teknologiske udvikling et grundvilkår, vi som almene gymnasier skal og vil omfavne, så vi kan ruste vores elever til at begå sig i fremtidens digitale samfund. Det betyder, at vi skal øge vores fokus på at inddrage digitale teknologier og computational thinking som en naturlig del af undervisningen i de naturvidenskabelige fag.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Algoritmer skal være en grundlæggende del af pensum i de naturvidenskabelige fag på gymnasierne, og eleverne skal være fortrolige med kodning og selektering af data.

Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Fortrolig med kodning
Algoritmer skal være en grundlæggende del af pensum i de naturvidenskabelige fag på gymnasierne, og eleverne skal være fortrolige med kodning og selektering af data.

Og det er ikke bare de særligt matematik- eller naturvidenskabsinteresserede elever, der skal besidde disse færdigheder. Det giver også god mening, at elever på andre studieretninger, som for eksempel samfundsfag, stifter bekendtskab med, hvad computere kan, men også med, hvordan man koder dem til at gøre det, man ønsker, så eleverne forstår konceptet bag teknikken og bevarer en sund kildekritisk skepsis til de informationer, de suger ud af det digitale univers.

Der er både brug for unge med sproglige og unge med naturvidenskabelige kompetencer, og måske skal vi holde op med at se de to ting som hinandens modsætninger. Ingeniører, der taler tysk, er i høj kurs i de danske erhvervsvirksomheder.

Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Digital opgradering
Heldigvis er der rundt om på landets gymnasier en øget fokus på at inddrage det digitale og naturvidenskabelige som valgfag på en række studieretninger og dermed øge interessen for de naturvidenskabelige uddannelser – også hos unge, der slet ikke havde forestillet sig, at det ville være noget for dem.

På den måde kan man sige, at stx både formår at holde fokus på talentudvikling af eliten blandt eleverne, men samtidig også formår at løfte bredden ind i de naturvidenskabelige fag.

Det er en af forklaringerne på, at to tredjedele af dem, der efterfølgende læser en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics) har den røde studenterhue fra det almene gymnasium som adgangsbillet.

Men landene omkring os – og længere væk – må i de kommende år forventes at ruste op på STEM-området. Så for at kunne blive ved med at løfte denne opgave også i fremtiden og bevare den globale styrkeposition, som det har taget os årtier at opbygge, skal vi satse endnu mere målrettet på nyt udstyr og opgradering af lærernes kompetencer, så de er helt på højde med den vedvarende udvikling i teknologien.

Glem ikke sprog
Det store politiske fokus på behovet for STEM-uddannede er givetvis en af forklaringerne på, at vi i de senere år har oplevet en jævn stigning i interessen for naturfaglige studieretninger på landets gymnasier, og det er glædeligt.

Men der har ikke været uden omkostninger, og en af dem har været, at tilmeldingen til de sproglige studieretninger – det vil sige studieretninger med to eller flere sprogfag – er styrtdykket siden 2012. Faktisk var der sidste år kun cirka halvt så mange, der valgte studieretninger med to eller flere fremmedsprog, som der var bare fem år tidligere.

Det må vi rette op på, for der er både brug for unge med sproglige og unge med naturvidenskabelige kompetencer, og måske skal vi holde op med at se de to ting som hinandens modsætninger.

Ingeniører, der taler tysk, er i høj kurs i de danske erhvervsvirksomheder. Som almene gymnasier med et bredt fagligt fokus og et blik for tværfaglige kombinationer er vi klar til at løfte opgaven.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Vedersø

Selvstændig konsulent, fhv. rektor, Gefion Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Universitet
cand.mag. i dansk og italiensk (Aarhus Uni. 1991)

0:000:00