Debat

Lærerforening: Den røde tråd i naturfagene skal styrkes

DEBAT: Samspil mellem de fire fagområder inden for naturfag er vigtigt, hvis eleverne skal have øjnene op for, hvad naturfagene kan. Men det kræver investeringer i lærernes kompetencer, hvis tværfagligheden skal styrkes, skriver Jeanette Sjøberg.

Skal vi styrke fagligheden på tværs, skal vi have fokus på lærernes kompetencer, skriver Jeanette Sjøberg.
Skal vi styrke fagligheden på tværs, skal vi have fokus på lærernes kompetencer, skriver Jeanette Sjøberg.Foto: Sarah Bender/Danmarks Lærerforening
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeanette Sjøberg
Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

De politiske strategier for unges uddannelsesvalg falder nærmest over hinanden i øjeblikket. Flere unge skal skubbes i retning af erhvervsuddannelserne, og flere skal samtidig vælge den naturvidenskabelige vej – for vi mangler ikke blot håndværkere, men også ingeniører, biokemikere og dataloger.

Politikerne ser ofte mod folkeskolen, når ambitionerne skal indfries. Senest har regeringen fremlagt en justering af folkeskolereformen, der skal give eleverne 1,2 flere fagtimer i naturfag. Men ønsker man at vække elevernes nysgerrighed og åbne flere unges øjne for naturfagene, er et kvantitativt fokus på flere fagtimer ikke nok. Vi ved, at det ikke handler om antallet af timer i sig selv, men om indholdet og kvaliteten af undervisningen.

Eksperimenter kræver tid og råd
Vi ligger i Danmarks Lærerforening inde med en opdateret viden om, hvad der rører sig på naturfagsområdet. Vi har netop afholdt kurser for mere end 600 naturfagslærere med fokus på den eksperimenterende naturfagsundervisning og elevernes faglige progression gennem indskoling, mellemtrin og udskoling. Den viden viser et tydeligt billede af nogle af de væsentlige udfordringer, folkeskolens naturfag står over for.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vi må ikke lukke øjnene og undervurdere behovet for faglige kompetencer hos læreren, blot fordi der er tale om indskolingen eller mellemtrinnet.

Jeanette Sjøberg
Formand for undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Naturfagene er og bør være eksperimenterende fag, der giver eleverne mulighed for at røre, undersøge og blive nysgerrige på naturen omkring dem. Den slags undervisning kræver forberedelse, kompetencer, ordentlige faglokaler og tid og råd til at komme ud og se verden uden for klasseværelset. Men som det ser ud nu, er der mange steder ikke engang råd til et buskort – sagt med andre ord kræver det investeringer, hvis lærerne skal kunne skabe den gode, inspirerende naturfagsundervisning.

Rød tråd i naturfagene
Samtidig er naturfagene kendetegnet ved at være inddelt i fire fagområder. Disse fire områder overlapper og kan tilsammen give eleverne den grundlæggende forståelse og det overblik, der for alvor kan åbne deres øjne for, hvad naturfagene kan. Men skal vi nå dertil, kræver det, at vi styrker den røde tråd i naturfagsundervisningen.

Med undtagelse af kristendom er undervisningen i naturfag i de mindste klasser det fag, der har den laveste linjefagsdækning. Det billede skal vi have vendt.

Jeanette Sjøberg
Formand for undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Der er behov for rum til tværfaglig fordybelse og forberedelse i teamet af naturfagslærere. Det er essentielt, at der gives plads til videndeling og faglig refleksion på tværs af fagområder. Samtidig er der behov for en bedre koordinering mellem undervisningen i natur/teknologi, som eleverne har fra 1. til 6. klasse, og undervisningen i geografi, fysik/kemi og biologi i udskolingen. Vi skal sikre, at eleverne føler, at der bliver bygget oven på et solidt fagligt fundament, når de tager hul på de nye fag.

Linjefagsdækning skal være højere
Skal vi styrke fagligheden på tværs, skal vi have fokus på lærernes kompetencer – særligt i natur/teknologi. Med undtagelse af kristendom er undervisningen i naturfag i de mindste klasser det fag, der har den laveste linjefagsdækning. Det billede skal vi have vendt, for vi ved, at lærerens kompetencer er den enkelstående faktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

Vi må ikke lukke øjnene og undervurdere behovet for faglige kompetencer hos læreren, blot fordi der er tale om indskolingen eller mellemtrinnet. Tværtimod bør vi huske, at det er i de mindre klasser, at elevernes faglige grundlag skabes. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at flere lærere får de kompetencer, der skal til for at skabe den gode naturfaglige undervisning – blandt andet gennem den efteruddannelse, som mange lærere efterspørger.

Vil vi styrke elevernes naturfaglige dannelse og give flere unge lyst til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse, er det vigtigt, at vi styrker den røde tråd gennem naturfagene. Og det kræver investeringer, både i efteruddannelse, faglokaler og materialer samt i tid til forberedelse og koordinering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00