Bliv abonnent
Annonce
Debat

Lektor: Mattias Tesfaye vil af med valgtests, men er han klar til at pege på alternativet?

Valgtests er langt fra perfekte, men de giver i det mindste et indblik i kandidaternes holdninger på konkrete spørgsmål, skriver Martin Vinæs Larsen.
Valgtests er langt fra perfekte, men de giver i det mindste et indblik i kandidaternes holdninger på konkrete spørgsmål, skriver Martin Vinæs Larsen.Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
16. marts 2026 kl. 15.38

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mattias Tesfaye og flere andre politikere har udtrykt skepsis over for valgtests.

Argumentet er, at de ikke måler det, der virkelig betyder noget: Hvem der kan samarbejde, tage ansvar og arbejde seriøst med lovgivning.

Det er en rimelig pointe. Men den rejser et oplagt spørgsmål: Hvordan skal vælgerne ellers lære kandidaterne at kende?

For langt de fleste vælgere er der i praksis meget lidt information at gå efter. De færreste kender kandidaterne personligt, og medierne dækker kun en lille del af dem.

Læs også

Tag et kig på partierne

Valgtests er langt fra perfekte, men de giver i det mindste et indblik i kandidaternes holdninger på konkrete spørgsmål.

Hvis man mener, at det vigtigste ved en politiker ikke er deres holdninger, men deres evne til at arbejde politisk – samarbejde, forhandle og sætte sig ind i sager – så er der imidlertid et andet sted at lede efter information. Nemlig i partierne.

Lokale partimedlemmer og partiorganisationer har langt bedre mulighed for at observere kandidaterne over tid.

Valgtests er ikke perfekte. Men de udfylder et hul i et system, hvor vælgerne har meget lidt information om de fleste kandidater.

Martin Vinæs Larsen
Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

De kan se, hvem der lægger arbejdet, hvem der kan samarbejde, og hvem der faktisk engagerer sig i politik.

Derfor findes der også allerede et institutionelt alternativ til valgtests: listeopstilling.

Ved listeopstilling opstiller partiet kandidaterne i en bestemt rækkefølge på stemmesedlen. Kandidater højere på listen bliver så (som regel) valgt først.

I stedet for at lade personlige stemmer alene afgøre rækkefølgen, får partiet – og dermed partiets medlemmer – mulighed for at bestemme, hvilke kandidater der skal repræsentere partiet i Folketinget.

Det er i virkeligheden en ret naturlig model i et system som det danske.

Læs også

Listeopstilling er oplagt

I Folketinget stemmer partierne næsten altid samlet. Partidisciplin og politisk koordinering betyder, at det ofte er partilinjen – ikke den enkelte kandidats personlige holdninger – der afgør, hvordan der stemmes.

Hvis det alligevel er partiet, der i sidste ende fastlægger kursen, giver det også god mening, at partiet spiller en større rolle i udvælgelsen af kandidater.

Samtidig ville en stærkere rolle til listeopstilling give et mere konkret incitament til at engagere sig i partierne.

Hvis lokale medlemmer reelt er med til at afgøre, hvem der placeres højt på listen, bliver partimedlemskab også en måde at påvirke, hvem der repræsenterer partiet i Folketinget.

Valgtests er ikke perfekte. Men de udfylder et hul i et system, hvor vælgerne har meget lidt information om de fleste kandidater.

Hvis man vil af med dem, må man også være klar til at pege på et alternativ. Listeopstilling er et oplagt sted at starte.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026