Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelsesformand gennem 15 år, Lisbeth Knudsen, takker af på posten. Ifølge hende selv uden dramatik, helt på eget initiativ og med en vis stolthed.
"Det er jo den eneste professionshøjskole med ministerudpeget formandskab, så jeg er stolt over, at skiftende ministre over en 15 år lang periode har peget på netop mig," siger hun.
I løbet af sin formandsperiode har hun stået i spidsen for dels en fusion af Mediehøjskolen og Danmarks Journalisthøjskole i 2008, der samlede medieuddannelserne under ét, og dels en oprettelse af nye bachelorlinjer på uddannelsen.
Men det har ikke bare gået slag i slag for Lisbeth Knudsen. Sidste år stod skolen til at miste sin institutionelle akkreditering, som er en faglig blåstempling af uddannelser, men efter et større omlægningsarbejde blev det alligevel til en såkaldt positiv akkreditering.
Det fremhæver den afgående formand som en af sine meritter.
Lisbeth Knudsen er foruden tværgående chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen bestyrelsesformand i Det Kongelige Teater, men det er ikke for at drosle ned, hun nu takker af på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
"Jeg er meget optaget af hele feltet livslang læring og udviklingen inden for kunstig intelligens. Det kommer jeg til at blive meget mere engageret i, men jeg nævner hverken navne eller noget mere konkret," siger hun.
Det ventes, at forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil udpege en ny formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i løbet af den kommende uge.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få

























