LO kritiserer oppositionens lønforslag

Vi er meget skeptiske, når man fra Folketingets side vil blande sig i lønfastsættelsen.

Ejner K. Holst
Uddannelsespolitisk sekretær, LO

"Vi er meget skeptiske, når man fra Folketingets side vil blande sig i lønfastsættelsen. Vi synes, at man skal spekulere meget nøje over, om det nu også er en god idé," siger Ejner K. Holst.

Oppositionen foreslår, at forsørgere, som går på en erhvervsskole og er økonomisk hårdt trængt, skal have en praktikløn, der svarer til den SU, de ville få på en videregående uddannelse. Forslaget bliver behandlet i Folketingssalen i dag, tirsdag.

Selv om Ejner K. Holst synes, at formålet er ædelt, er han meget betænkelig ved forslaget.

DI enige i kritikken
Kritikken bliver bakket op af Dansk Industri, DI. En praktikaftale er på linje med et job, og derfor skal politikerne ikke forsøge at blande sociale forhold ind i overenskomsterne, mener Flemming Larsen, erhvervsuddannelseschef i DI.

"Det er helt uacceptabelt, at politikerne vil blande sig i overenskomstmæssige forhold. Lønninger skal ikke bestemmes af, hvilken civilstand man har. Der er jo ingen andre steder i samfundet, hvor lønnen afhænger af, hvor mange børn man har, eller om man er gift eller enlig," siger Flemming Larsen.

S: Politikerne må finde pengene
Socialdemokraternes ordfører for forslaget Carsten Hansen forstår ikke kritikken, og han mener ikke, at forslaget strider med den danske model.

"Vi foreslår jo kun, at eleverne som minimum skal have en løn, der svarer til SU'en. Hvordan det så skal finansieres, er vi åbne for at se på," siger Carsten Hansen og understreger, at Socialdemokraterne ikke vil diktere elevernes overenskomster.

I stedet skal parterne fortsat stå for at aftale lønnen, og politikerne må så finde en måde at betale eleverne, så deres indtægt svarer til SU, forklarer Carsten Hansen.

"Det centrale er, at vi ikke kan have, at elever på erhvervsuddannelser er dårligere stillet end andre. Men vi er selvfølgelig meget indstillede på at finde en løsning, der ikke strider med den danske model," siger Carsten Hansen.

Selv om pengene skal komme udefra og ikke fra arbejdsgivernes egne lommer, er Ejnar K. Holst stadig skeptisk.

"Vi er meget følsomme i forhold til den danske model, fordi det handler om et grundliggende princip, som vi ikke vil pille ved. Det er kronjuvelerne i den danske ordning, at Folketinget ikke deltager i lønforhandlinger," siger Ejner K. Holst.

AER-fonden kan kompensere virksomheder
Carsten Hansen understreger, at han ikke vil pålægge virksomhederne at betale den ekstra løn, der skal til, for at elevernes løn svarer til SU'en på videregående uddannelser. Pengene skal findes et andet sted, og oppositionen foreslår, at de hentes fra AER-fonden.

AER er en ordning, som private og offentlige virksomheder betaler til. Pengene bruges til at kompensere virksomheders lønudgifter, når deres praktikanter i perioder er tilbage på skolebænken.

"AER-fonden refunderer jo også på hele efteruddannelsesområdet, så hvorfor skal den ikke også kunne bruges på det her område. Eventuelt må det offentlige betale. Vi har ikke lagt os fast på en bestemt finansieringsmodel, men er klar til at se på, hvilken der er bedst," siger Carsten Hansen.

Men AER-fonden skal ikke finansiere sociale tiltag, mener Flemming Larsen fra DI.

"Virksomhederne skal ikke dække omkostninger ved, hvordan folk har indrettet sig privat. AER-fonden knytter sig til løn, og det vil være helt forkert at bevæge sig ud af en vej, hvor fonden skal kompensere for sociale omstændigheder," siger Flemming Larsen.