
Kommissionen for den glemte kvindekamps forslag om at forbyde brug af tørklæder for piger i grundskolen har medført stor debat.
Og nu får forslaget også et af medlemmerne, nemlig Kefa Abu Ras, der er frivilligchef i organisationen Søstre mod vold og kontrol, til at trække sig fra Kommissionen. Det skriver DR.
Kefa Abu Ras trækker sig, fordi hun ikke kan stå inde for anbefalingen om tørklædeforbud. Dette på trods af, at Kommissionen enstemmigt præsenterede ni foreløbige anbefalinger 24. august, der har til formål at undgå social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer.
"Jeg må indrømme, at jeg ikke har været god nok til at stå fast på mine synspunkter. Jeg må indrømme, at det gik for stærkt for mig personligt," udtaler hun i et interview i Deadline.
I interviewet forklarer Kefa Abu Ras, at hun godt kan forstå, hvis det undrer folk, at hun trækker sig nu. Men hun mener ikke, at forbud er vejen frem. I stedet foreslår hun, at man fraråder brug af tørklæde.
Kommissionen blev nedsat af regeringen tidligere på året og har Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), som formand.
Kommissionens endelige rapport ventes afsluttet i begyndelsen af 2023.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få


























