Minister vil have årlig test af tosprogede

PISA: Troels Lund Poulsen (V) vil indføre en årlig undersøgelse af, hvordan tosprogede elever klarer sig i folkeskolen. Der er brug for flere tal for at sætte fokus på problemerne, mener undervisningsministeren. S efterlyser løsninger i stedet for kontrol.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) vil have en årlig undersøgelse af, hvordan tosprogede børn klarer sig i skolen.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) vil have en årlig undersøgelse af, hvordan tosprogede børn klarer sig i skolen.Foto: Signe Mie Jensen/Altinget.dk

Når vi sammenligner de seneste to PISA-Etnisk-undersøgelser, kan vi se, at eleverne klarer sig lidt bedre i dag. Men vi ved ikke, hvorfor de gør det.

Anne Holmen
Professor i tosprogethed, DPU
Fremover skal tosprogede elevers evner i skolen undersøges hvert år. Sådan lyder et nyt forslag fra undervisningsminister Troels Lund Poulsen.

Undersøgelserne skal give politikerne mere viden at træffe beslutninger ud fra, for PISA-E undersøgelserne udkommer for sjældent, mener ministeren.

"For at forbedre den løbende opmærksomhed på de tosprogede elevers faglige niveau vil jeg bebude, at der fremover kommer en årlig undersøgelse af de tosprogede elevers resultater, som kan supplere de lidt mere sjældne PISA-undersøgelser," sagde Troels Lund Poulsen på et samråd i Uddannelsesudvalget tirsdag.

Tosprogede elever i folkeskolen klarer sig markant dårligere end andre elever, viser undersøgelsen PISA-Etnisk, som udkom i begyndelsen af måneden. På samrådet påpegede ministeren, at der i regeringens folkeskoleudspil er en række forslag, der skal forbedre de tosprogede elevers resultater i skolen.

Udspil efter påske
Dertil kommer nu forslaget om en årlig undersøgelse af eleverne. Målingerne skal kunne sammenlignes med PISA-resultaterne, fortæller Troels Lund Poulsen, der forventer at have et udspil klar efter påske.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00