Siden 2013 har Jan Milandt været direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur i Frederikssund Kommune.
Den 1. november tiltræder han som direktør i Næstved Kommune. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Jan Milandt overtager stillingen efter Hanne Dollerup, som blev direktør i Odense Kommune.
Han har erfaring fra lederstillinger i Gentofte, Høje-Taastrup og senest i Frederikssund Kommune, hvor han blandt andet har været med til at oprette idrætsbørnehaver, SFO og klubber, afprøve nye måder at involvere borgerne på samt implementere skolereform og ny skolestruktur.
Nu ser han frem til at overtage direktørposten i Næstved:
"Jeg glæder mig til at være med til at udfolde kommunens mål om at ”alle børn uanset udgangspunkt skal have gode og ligeværdige muligheder for at udfolde sig i livet”. Det motiverede mig til at søge stillingen, at jeg kan se, at kommunen er meget ambitiøs på 0-18 årsområdet. Jeg ser frem til at arbejde sammen med borgere, foreninger, medarbejdere, ledere og politikere, så vi i fællesskab bliver så stærke som muligt," siger han ifølge pressemeddelelsen.
Jan Milandt er uddannet cand.scient. i biologi og idræt.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Store kommunale forskelle på uddannelsesvalg: Forældrebaggrund slår igennem, vurderer eksperter
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"






















