Nationalt videncenter: Er der en humanist til stede?

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef hos Det Nationale Videnscenter for E-læring

Teknologiforståelse i betydningen at kunne anvende, begribe, skabe og begå sig hensigtsmæssigt med it er blevet en del af uddannelsesdebatten.

Computational thinking og programmering synes at være blevet svaret på, hvad de unge skal lære for at opnå teknologiforståelse.

Samtidig har STEM-kompetencerne (de naturvidenskabelige fag) fået en fremtrædende placering i forhold til, hvad de unge i det hele taget skal kunne i fremtiden.

De humanistiske fag har naturligt nok haft svært ved at finde fodfæste i den diskussion.

Men hvis ikke den humanistiske tilgang bliver en afgørende dimension i teknologiforståelsen, risikerer vi at udvikle en teknologiforståelse, hvor it bruges ukritisk, hvor det kan, fordi det kan.

Hvis ikke den humanistiske tilgang bliver en afgørende dimension i teknologiforståelsen, risikerer vi at udvikle en teknologiforståelse, hvor it bruges ukritisk, hvor det kan, fordi det kan.

Michael Lund-Larsen
Centerchef hos Det Nationale Videnscenter for E-læring

Computational thinking er en problemløsningsmetode
Computational thinking er en form for tænkning – en fremgangsmåde, der kan benyttes, når man vil løse et problem, hvor løsningen kan beskrives ved hjælp af en algoritme.

Computational thinking er således en problemløsningsmetode. Men som problemløsningsmetode er dens anvendelse begrænset til brug for løsninger, hvor løsningen kan beskrives med en algoritme.

En algoritme er en opskrift – en beskrivelse af en fremgangsmåde til løsning af et problem.

En bageopskrift, en strikkeopskrift, et flowchart (rutediagram) eller matematiske beregningstrin er beskrivelsesformer for algoritmer.

Hvis en computer skal løse problemet, kan man udtrykke algoritmen ved hjælp af et programmeringssprog.

Programmeringen af løsningen  
Faserne i computational thinking som problemløsningsmetode omfatter dekomposition (nedbrydning af problemet), mønsteridentifikation (blandt delelementer), abstraktion (identifikation af generelle sammenhænge), algoritmedesign (løsningsforslag i form af trin eller proces) samt evaluering (afprøvning og fejlsøgning) af løsningen.

Men det er ikke selve programmeringen af løsningen. Det er blot måden, løsningen beskrives på for computeren. Ligesom ordene og tegnene i strikkeopskriften er beskrivelsen til den, der strikker.

Computational thinking giver grundlag for at forstå, hvordan computeren fungerer.

En computer kan nemlig kun løse et problem, hvis den får en trinvis beskrivelse i form af en algoritme af, hvordan den skal løse et problem.

Men at forstå computerens virkemåde er ikke det samme som at kunne afkode intentionen med en given algoritme og heller ikke at kunne forholde sig til denne intention.

Og det er heller ikke det samme som at kunne skabe noget.

Problembaseret undervisning 
Det er her, humanisterne kan melde sig på banen. Det er nemlig i måden, der undervises på, at disse kompetencer udvikles.

Hvis undervisningen organiseres problembaseret, samtidig med at undervisningsformen fremmer elevernes innovative kompetencer, kan computational thinking sættes i spil som problemløsningsmetode.

Og det kan sagtens lade sig gøre, uden at problemerne er rettet mod de naturfaglige fag.

I dansk ^[1] har jeg for eksempel set eksempler på, at eleverne selv skal skrive en historie, og i stedet for at anvende den lineære berettermodel nedbrydes fortællingens plot til delelementer i form af små historiestykker, der afsluttes af dilemmaer med forskellige muligheder for valg af udfald, der hænger indbyrdes sammen, så læseren selv kan bestemme historiens udvikling.

Valgmulighederne og sammenhængen mellem delelementerne er i sig selv en algoritme, der for eksempel kan beskrives med et flowchart.

Og hvis man gerne vil have it ind i løsningen, kan historiestykkerne for eksempel optages som videosekvenser og præsenteres på en hjemmeside.

Det giver mulighed for at drøfte intentionerne i både videopræsentationerne og i fortællemodellens algoritme. 

Dannelse er ikke kun opførsel
Der tales aktuelt meget om en særlig digital dannelse, der ofte forstås som måden, hvorpå man opfører sig på nettet. Men dannelse er ikke kun opførsel.

Dannelse er hele det at kunne forholde sig til sig selv, andre mennesker og verden og at kunne forholde sig til denne forholden (i forhold til idealet) ^[2].

Dannelsesbegrebet kan dermed i forbindelse med computational thinking blive tilgangen til at begribe (i betydningen forstå og forholde sig til) it.

Ifølge nogle teoretikere findes der også et særligt dannelsesbegreb i form af professionsdannelsen, der er det at kunne forholde sig kreativt og innovativt til sit fag ^[3].

Professionsdannelsesbegrebet kan sammen med computational thinking blive tilgangen til at kunne skabe med it. Dannelsesbegrebet er et afgørende aspekt for at opnå teknologiforståelse.

Så. Er der en humanist til stede?

---

_{[1] Michael Møller, lektor, Mulernes Legatskole
[2] Søren Kierkegaard, dansk filosof
[3] Lars Geer Hammershøj, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.}