Debat

Nationalt videncenter: Sådan ruster it elever på efteruddannelser til det moderne samfund

DEBAT: Det erhvervsrettede efteruddannelsessystem bidrager gennem et fokus på teknologiforståelse og læring med it til at udvikle kompetencer, som det moderne samfund efterspørger. Nu er opgaven at skabe indholdet, skriver Michael Lund-Larsen fra Det Nationale Videncenter for e-læring.

I det erhvervsrettede
efteruddannelsessystem skal deltagerne rustes til de kompetencer, der
efterspørges i det 21. århundrede, skriver Michael Lund-Larsen
fra Det
Nationale Videncenter for e-læring.
I det erhvervsrettede efteruddannelsessystem skal deltagerne rustes til de kompetencer, der efterspørges i det 21. århundrede, skriver Michael Lund-Larsen fra Det Nationale Videncenter for e-læring.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef i udviklingsafdelingen, Det Nationale Videncenter for e-læring

It i undervisningen er et centralt emne i den aktuelle uddannelsesdebat: Alle skal kunne anvende, begribe, skabe og lære med it.

Hvor de tre første mål handler meget om, hvad man skal lære, handler det sidste mål mere om, hvordan man skal lære.

Den definition på it i undervisningen, der er fastlagt gennem det nye fag Teknologiforståelse i Grundskolen, retter sig i hovedsagen mod det, man skal lære, og omfatter mestring af fire områder: Digital design, Computationel tankegang, Teknologisk handleevne (programmering) og Digital myndiggørelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Faglige områder, der samlet set har til formål at sætte eleverne i stand til at anvende, begribe og skabe med it. Man kan diskutere, om betegnelserne er velvalgte, men sigtet er til gengæld både relevant og væsentligt.

Teknologi skal ind i efteruddannelse
I det erhvervsrettede efteruddannelsessystem skal deltagerne rustes til de kompetencer, der efterspørges i det 21. århundrede.

Ved at arbejde med teknologiforståelse i det erhvervsrettede efteruddannelsessystem støttes deltagerne både i at opnå nogle af de nye kompetencer, der efterspørges i det 21. århundrede, samtidig med at de kan blive digitalt kompetente.

Michael Lund-Larsen
Centerchef i udviklingsafdelingen, Det Nationale Videncenter for e-læring

Dette omfatter blandt andet fire overordnede områder, som også dækker teknologiforståelse – nemlig Kreativitet/innovation (Digital design), Problemløsning (Computationel tankegang), Digital kapacitet (Teknologisk handleevne) og Kritisk tænkning/refleksion (Digital myndiggørelse).

Teknologiforståelse indgår således i det 21. århundredes kompetencer. Sammenhængen er vist i grafikken her:

 

 

Ved at arbejde med teknologiforståelse i det erhvervsrettede efteruddannelsessystem støttes deltagerne både i at opnå nogle af de nye kompetencer, der efterspørges i det 21. århundrede, samtidig med at de kan blive digitalt kompetente.

Derfor er der meget mening i at tænke teknologiforståelse ind i efteruddannelsessystemet.

Algoritmer er vigtige
Især området Computationel tankegang er yderst relevant og en naturlig tilgang til teknologiforståelse i erhvervsfaglig sammenhæng.

Computationel tankegang er nemlig i bund og grund en tankegang, der giver forståelse for løsninger, der kan beskrives ved hjælp af algoritmer. Og algoritmer kan i erhvervsfaglige sammenhænge beskrive udførelse af processer, forskrifter eller procedurer – altså udførelse af arbejdsgange, der er centrale elementer i ethvert fag.

For eksempel kan der ved kødannelse ved kasselinjer i et supermarked være en procedure for, hvornår der skal åbnes en ny kasse. Et salgsflow kan tilrettelægges efter en proces, der tager højde for, hvor meget der skal sælges, før der er overskud. En procedure kan omfatte korrekt opsætning af en maskine eller en Lean-proces med henblik på optimering af arbejdsgange, en kvalitetssikringsproces af en svejseopgave eller en rengøringsproces.

Ved at arbejde med Computationel tankegang som problemløsningsproces i erhvervsfaglige undervis­nings­sammenhænge vil der blive skabt grundlag for både at forstå og beskrive arbejdsgange.

Ved samtidig at trække Digital design ind i undervisningen vil deltagerne kunne arbejde kreativt og innovativt med arbejds­gange, og hvis der ydermere inddrages programmering (Teknologisk handleevne) som metode til automa­tisering, vil det muliggøre realisering af de innovative overvejelser.

Krav til underviseres teknologiforståelse
I teknologiforståelses­sammenhæng er det desuden væsentligt, at løsningerne bliver underlagt en kritisk tilgang, hvad angår både intentionen og værdien i samfundsmæssigt, forretningsmæssigt og menneskeligt perspektiv (Digital myndiggørelse).

Der stilles derfor store krav til undervisernes egen teknologiforståelse og underviserens didaktiske overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisning i teknologiforståelse.

Det er i øvrigt interessant, at hvis undervisningen i teknologiforståelse tilrettelægges i en sammenhæng som nævnt ovenfor, så kan man samtidig understøtte, at deltagerne bliver entreprenante [3].

Det fjerde mål, der nævnes i forbindelse med it i undervisningen, drejer sig om at kunne lære med it.

Dette mål understøttes på det erhvervsrettede efteruddannelsesområde af trepartsaftalens beslutning om igangsættelse af en digitaliseringsstrategi, der skal styrke brugen af digitale undervisningsmetoder og fleksible digitale afviklingsformer.

Dette stiller ligesom selve undervisningen i teknologiforståelse store krav til undervisernes egen teknologiforståelse og underviserens didaktiske overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisning i teknologiforståelse.

Certificering er et stillads
Certificering af e-læringsforløb er et nyt redskab, som erhvervsskolerne [4] netop har taget i brug for at sikre, at erhvervsrettet efteruddannelse udbudt med digitale fleksible undervisningsmetoder og afviklingsformer (e-læring) planlægges ud fra velbegrundede og konsistente didaktiske overvejelser.

Certificering af e-læringsforløb er et stillads, en dialog-ramme og et garantimærke. Et stillads, der indeholder en række fo­kus­punkter, kriterier og indikatorer, som underviserne kan læne sig op ad, når undervisningen skal tilrette­lægges (didaktik).

En dialog-ramme, hvorunder underviserne kan få feedback på deres didak­tiske over­vejelser af et censorkorps. Og et garantimærke, hvis forløbet lever op til kriterierne, der sikrer, at forløbet:

  • Udnytter tid og sted meningsfuldt
  • Tager udgangspunkt i det deltagerne kan inden og skal kunne efter forløbet, så deltagerne lærer bedst muligt
  • Skaber værdifuld læring med it, fordi der er sammenhæng mellem teknologi, fagligt indhold, behovet for kommunikation samt underviserens og deltagernes roller.

Erhvervsskolesektoren har nu redskaberne til at udbyde erhvervsrettet efteruddannelse i det 21. århundredes kompetencer med det 21. århundredes fleksible digitale afviklingsformer. Opgaven er fremover at skabe indholdet!

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Lund-Larsen

Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring og Aarhus Business College
lærer (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 1994), programmør (Regnecentralen 1973)

0:000:00