Ny debat: Flere unge faglærte – men hvordan?

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Sådan har det de seneste år lydt igen og igen i uddannelsesdebatten. For Danmark mangler faglærte - og det bliver værre i fremtiden, spår politikere og meningsdannere. 

I kølvandet på reformen af erhvervsuddannelserne fra 2013 fastsatte politikerne derfor en målsætning om, at hver fjerde ung allerede i 2020 skulle søge mod erhvervsuddannelserne efter folkeskolen – og at tallet skulle vokse til 30 procent i 2025. Men målsætninger er gratis, og foreløbig ligner det en mission impossible: I år søgte 18,5 procent ind på en erhvervsuddannelse, mens 74 procent valgte gymnasiet.

Mere praksisfaglighed i folkeskolen
Det fik tidligere i år undervisningsminister Merete Riisager (LA) til, sammen med regeringen og DF, at tilføre vurderingen af uddannelsesparathed (UPV) en ny dimension, så elever i folkeskolens udskoling nu ikke kun skal vurderes på deres faglige, personlige og sociale kompetencer, men også på de praksisfaglige.

”Vi understreger dermed, at elevernes praktiske færdigheder er en væsentlig kompetence, som kan være med til at åbne elevernes øjne for at tage en erhvervsuddannelse,” udtalte undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet i forbindelse med aftalen - som i øvrigt vakte undren blandt de øvrige partier i forligskredsen. 

I sommer gik Kommunernes Landsforening (KL) så offensivt ind i debatten og foreslog en ændring i selve fundamentet for folkeskolen, så fokus på de praktiske og kreative fag skrives ind i formålsparagraffen.

Senest har Merete Riisager indkaldt de øvrige partier i forligskredsen til drøftelser af udfordringen med at rekruttere flere unge til erhvervsuddannelserne - læs mere om ministerens overvejelser her. 

Hvad skal der til?
Hvorfor virker politikernes tiltag ikke? Hvad skal der til for at få de unge til at søge mod erhvervsuddannelserne? Skal håndværksfagene have comeback i folkeskolen efter årevis med bogligt fokus, eller skal eleverne have flere praktiske fag i overbygningen – og hvad vil det betyde for de elever, som skal videre mod en akademisk uddannelse?

Kan vi overhovedet vide os sikre på, at det er en god idé at skubbe de unge væk fra de boglige uddannelser? Sidst, men ikke mindst, hænger uddannelsespolitik sammen med arbejdsmarkedspolitik: Hvordan overbevise folkeskolens afgangselever og deres forældre om at satse på en håndværkeruddannelse, når samfundet belønner højtuddannede med bedre lønninger og et arbejdsmiljø, man ikke bliver nedslidt af?

Altinget beder i de kommende uger en række eksperter og praktikere om at give deres bud på, hvordan ønsket om, at flere unge tager en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, kan blive til virkelighed, og hvilke dilemmaer politikerne står over for i denne forbindelse.

Mød debattørerne her: 

Leon Sebbelin (R)
Borgmester i Rebild Kommune og formand for KL's Børne- og Kulturvalg.

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister. Uddannet cand.mag.pæd. og har tidligere arbejdet med læringsprogrammer som konsulent. 

Helene Glundholt
Formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation. Uddannet grafiker fra Tech College.

Noemi Katznelson
Centerleder, forskningsleder og professor MSO på Center for Ungdomsforskning. Har en ph.d. i uddannelsesforskning fra RUC.

Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, VIA University College. Medlem af en række udvalg i Undervisningsministeriet.

Lisa Herold Ferbing
Formand DJØF. Uddannet jurist og coach og har en lang karriere i Nordea bag sig, inden hun blev forbundsformand i 2011.

Claus Jensen
Formand, Dansk Metal. Medlem af LO's daglige ledelse. Repræsenterer Dansk Metal i en række råd, nævn og udvalg og er formand for CO-industri.

Mark Jensen
Formand UU - Ungdommens Uddannelsesvejledning. Desuden centerleder i UUV Køge Bugt.

Marlene Borst Hansen (R) 
Medlem af Folketinget. Medlem af Undervisningsudvalget. Uddannet lærer og har arbejdet som folkeskolelærer i Kolding.

Anni Mathiessen (V)
Børneordfører, undervisningsordfører og ungdomsuddannelsesordfører for Venstre. 

Jakob Bonde Nielsen
Jakob Bonde Nielsen har siden april 2017 været formand for Danske Skoleelever, DSE.

Lars Kunov
Direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Tidligere sekretariatschef i Industriens Uddannelser og arbejdsmarkedschef i Greve Kommune.

Bjørn Hansen
Medlem af Forretningsudvalget og formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. Uddannet lærer. 

Mette With Hagensen
Formand for forældreorganisationen Skole og Forældre. Uddannet cand.merc og arbejder på Handelsgymnaiet i Varde.

Axel Hoppe
Sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen siden 2011. Forfatter til en række publikationer om læring. 

Katrine Dalin Diduch
Lærer med linjefag i håndværk og design. Ansat på Skælskør Skole i Slagelse Kommune. Fagbladet Folkeskolens rådgiver i håndværk og design.

Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og direktør for ungdomsuddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg.