Nye udbydere af internationalt gymnasium godkendt
Det bliver nu muligt at tage den internationale gymnasieuddannelse flere steder i landet.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) har netop godkendt tre nye gymnasier som udbyder af den internationale IB-uddannelse (International Baccalaureate), nemlig Stenhus Gymnasium, Esbjerg Gymnasium og Viborg Katedralskole.
”Vi fik mange kvalificerede ansøgninger fra hele landet, som afspejler et udbredt ønske om at udbyde IB. Med aftalen er der nu tre nye skoler, hvor børn af udenlandske medarbejdere kan få en international gymnasial uddannelse. Det gør Danmark til et mere attraktivt land for internationale virksomheder, og dermed får vi flere arbejdspladser til landet,” siger undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse.
Begrænset udbud ærgrer Antorini
Det større udbud af IB-uddannelser er led i en politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, DF og SF fra sidste efterår, hvor det blev aftalt at op mod 13 offentlige skoler kunne udbyde uddannelsen mod kun ti skoler, som antallet hidtil har begrænset sig til. Men enigheden strakte altså dengang kun til de tre ekstra udbydere, hvilket ærgrer Christine Antorini, når nu uddannelsesmuligheder til de unge ifølge hende er væsentligt for at rekruttere arbejdskraft.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få






















