Økonom: Man gjorde en generation af gymnasieelever til forsøgskaniner - og kender ikke engang resultatet

DEBAT: Hvad har vi lært af reformen fra 00’erne? Er den skyld i, at studenternes matematiske færdigheder er faldet, eller overdriver dommedagsbasunerne? Vi aner det ikke, for evalueringen har været mangelfuld, skriver økonom Asger M. Wingender.

Af Asger M. Wingender
Adjunkt ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Min kollega Mogens Nørgaard proklamerede for nylig i et interview i Berlingske, at nystartede studerende på økonomistudiet i København, trods A-niveau fra gymnasiet, ikke kan mere matematik, end hans egen generation kunne efter folkeskolens afgangseksamen. Forklaringen er, ifølge Nørgaard, at dagens gymnasieskole har fejlet.

Nørgaard er en ekstrem stemme i debatten, men mange andre, jeg selv inklusiv, har haft en fornemmelse af, at matematikkens vilkår i gymnasiet har haltet lidt siden gymnasiereformen fra midten af 00’erne trådte i kraft. Den fornemmelse fremgår af mine meddebattører her på Altingets indlæg, og den er formentlig årsagen til det særlige fokus på matematik i den nye gymnasiereform.

Her er det værd at tage et skridt tilbage og spørge: Hvad har vi egentlig lært af den gamle ”nye” reform, altså den, der trådte i kraft i 00’erne? Er den virkelig skyld i, at studenternes matematiske færdigheder er dalet, eller er nyheden om ungdommens forfald atter stærkt overdreven?

Ingen systematisk indsamlet viden
Før spændingen udløses, vil jeg lige repetere indholdet af den gamle reform. Ti procent af undervisningstiden i matematik blev overført til tværfaglige og studieforberedende forløb. Antallet af skriftlige opgaver blev reduceret. Undervisningens fokus blev flyttet i retning af opgaveløsning med it fremfor med papir og blyant.

Færre timer og færre opgaver peger mod svagere kernefaglighed, men blev det tab opvejet af øget tværfaglighed? Gjorde fokus på it gymnasielever bedre til at anvende matematik i praksis, eller har det kannibaliseret den dybere teoretiske forståelse, som de højere læreanstalter skal bygge videre på?

Svaret er: Vi aner det ikke. Vi aner det simpelthen ikke, og det er derfor debatten om gymnasielevernes matematiske færdigheder, eller manglen på samme, ikke vil dø. Matematiklærere og aftagerne på universiteterne og i erhvervslivet har naturligvis en fornemmelse af, hvad reformen fra 00'erne har betydet, men der er ingen systematisk indsamlet viden om dens effekter.

Ønsket om en ret linje
Ikke fordi reformen ikke er blevet evalueret. Det er den. Man har evalueret på stort set alle andre parametre, end på hvor meget eleverne lærer. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav året efter reformens første gennemløb en 179 sider lang evalueringsrapport. I et kort afsnit med titlen ”Elevresultater og elevudbytte” finder man karaktergennemsnittet fra afgangseksamen i 2008 samt en spørgeskemaundersøgelse, hvor afgangselever på en fire-punktsskala angiver, hvor meget de har fået ud af undervisningen.

Men hvad siger et enkelt års karaktergennemsnit om færdigheder, når prøver, pensum og karakterskala var anderledes før reformen? Og hvad siger det os, at 54 procent af stx-studenterne fra 2008 mener, at de har fået meget ud af undervisningen, når de ikke ved, hvor meget deres forgængere før reformen lærte?

Ikke ret meget. Der er ingen kontrolgruppe, ingen sammenligning af data før og efter reformen, så hvad vi står tilbage med er ét datapunkt og ønsket om at tegne en ret linje. Og det ved vi, såvel som elever i 1.g, er umuligt.

Test færdigheder og studieparathed
Dette er ikke en kritik af EVA. Problemet er derimod, at en systematisk, kvantitativ vurdering af reformens effekter ikke blev tænkt ind som et element i reformen. Man kunne for eksempel, i regi af matematik, have testet eleverne før og efter reformen i samme opgavesæt og sammenlignet deres resultater.

Man kunne måske endda have testet reformens elementer på udvalgte forsøgsgymnasier og sammenlignet færdigheder og studieparathed hos eleverne herfra med dem fra det ordinære gymnasium.

Det er naturligvis ikke rart at være forsøgskanin. Men så meget desto større grund til, at det kun er eleverne på udvalgte gymnasier, der bliver forsøgskaniner, og ikke en hel generation gymnasielever, som det var tilfældet ved reformen fra 00erne. Og det vel at mærke uden at vi kender resultatet af forsøget.

Tre opfordringer til 2017-evalueringsgrupppen
Gymnasiereformen fra 00'erne var muligvis - og muligvis ikke - en fejl. Men en fejltagelse er det, at dens effekter på læring og færdigheder ikke er blevet evalueret systematisk. Vi er derved gået glip af vigtig viden om, hvad der virker og ikke virker i gymnasieskolen. Vigtig viden, der kunne have været anvendt til at designe den netop ikrafttrådte gymnasiereform på et mere oplyst grundlag.

Heldigvis er 2017-reformen akkompagneret af et stærkere evalueringsfokus end dens forgænger. En evalueringsgruppe er allerede blevet nedsat.

Til den gruppe skal der herfra udgå tre opfordringer:

- Sørg for at måle direkte på elevernes færdigheder, studieparathed og andre relevante succeskriterier. De spørgeskemaundersøgelser, kommissoriet for evalueringsgruppen lægger op til, kan ikke stå alene.

- Sørg også for, at alle målepunkter kan sammenlignes med en kontrolgruppe af præ-reformstudenter.

- Og sørg endelig for, at evalueringen af, hvad eleverne rent faktisk lærer, ikke drukner i evalueringen af implementeringsprocessen.

Forrige artikel Ungdomsskolerne: Sæt ind, før de unge stemples som ikke-uddannelsesparate Ungdomsskolerne: Sæt ind, før de unge stemples som ikke-uddannelsesparate Næste artikel BUPL vil genrejse fritidspædagogikken BUPL vil genrejse fritidspædagogikken
  • Anmeld

    Jens Hansen · Lektor emeritus

    Og så var der den gang før 88-reformen!

    Gav min dygtige 3.g Mat-A klasse (studenter 2015) mine egne to eksamenssæt fra 1971. Forklarede betingelserne som jeg selv havde i sin tid: 3 timer til besvarelse af hver af sættene, papir, passer, blyant, viskelæder, regnestok (de måtte benytte en gammel lommeregner), formelsamling (den oprindelige) og krav om, at besvarelserne skulle skrives ind med kugle- eller fyldepen.
    Det var hurtigt klart, at selv de allerbedste ikke kunne besvare én eneste af opgaverne korrekt, og "forsøget" stoppede efter en times tid. Tre af opgaverne kunne de (måske) have løst med IT-værktøj, men ikke "i hånden" pga. manglende færdigheder.

  • Anmeld

    Christian X

    Politiske indgreb svarer til; børn der leger med tændstikker.

    Jo mere de piller - jo mere går op i røg.

    Uddannelsesområdet er ved at være lige så rodet, lappet og hullet som skattelovene. Dvs. endnu en lækkerbisken for enhver politiker, der så kan få medietid på at lufte sine holdninger og ændringsforslag, uden at blotte sin uvidenhed og tankeløshed.

    Taxametertilskuddet har betydet; at uddannelser agerer som parfumesælgere for at få kunder - og derefter som vandbærer for at holde på dem.

    Gældende adgangskrav og 7- skalaen betyder;
    At en hf'er eller HH'er med 10 i snit fra vestegnen kommer ind, mens en mat-fys'er fra Ribe med 7 i snit ikke gør - selvom den sidste er bedst.

    Dertil kommer bonus regimet, der ganger skævhederne op.

    Konsekvensen af ovenstående er, at der er blevet slækket på krav - alle steder i uddannelsessystemet.

    Det er så forsøgt "reddet" af Fremdriftsreform, uddannelsesloft og besparelser, der skal bruges til at hæve den faldende kvalitet...

    Kimen er - traditionen tro - lagt til næste reform...

  • Anmeld

    Bente Petersen · Direktør Detox Consult IVS

    gode lærere er alt afgørende

    Tak til Jens Hansen lektor emeritus...
    Der er ingen vej udenom... uden gode matematik lærerer og en vis lyst til at lære matematik ie forstå det så det kan bruges til noget.... kan man ikke lære matematik.
    Jeg var god til regning, elskede det men i 2G gik det galt.... det var i 1959... integral regning !!!!
    pludseligt var matematik og fysik en totalt lukket verden... jeg fik tg+ til studenter eksamin 1960....
    Efter et spændende arbejdsliv med 45 års social- og helsearbejde i Afrika og Asien ville jeg 2013 på universitet (motivation), tog Matematik A på VUC og havde EN GOD LÆRER !!!! Arbejdede med en anden studerende på opgaverne... fandt også gode videoer på nettet, der forklarede det endnu engang... og på fysik B på VUC så jeg, hvad det her ku bruges til i det fysiske univers... WOW !!! SIKKEN EN FORSKEL !!! Jeg fik et 10-tal i både Matematik A og Fysik B after kun 6 måneder på VUC !!!!....
    Forskellen er de gode lærerer der virkelig kan forklare og skridt for skridt føre eleven gennem forståelses processen.


  • Anmeld

    Christian X

    Bente er et glimrende eksempel på, hvad der er galt.

    VUC kaldes i folkemunde Voksne Uden Chancer.
    Hvis man ser VUC's eksamen 2013 kan den på ingen måde sammenlignes med en mat-fys studentereksamen i 1960.
    Så langt har Bente ikke tænkt, hun har heller ikke forstået, at hendes hjerne var mere udviklet og motiveret 50 år efter.
    Hvad hun som de fleste andre overfladiske mennesker heller ikke har forstået, er at den chimpanse- og tryk på en knap matematik, man lærer de fleste steder, næsten er spild af tid, da det er træning af tænkningen, der er vigtigst.

    Selvfølgelig er der himmel vid forskel på en god og dårlig matematiklærer, men som beskrevet ovenfor, så har det en konsekvens, at man tror at alle kan lære matematik på et abstrakt niveau. Dels er der for mange dårlige og umotiverede elever i klasserne, hvilket sænker det niveau, der kan undervises på (især hos HF, VUC og HH) og dels er der slet ikke dygtige matematiklærere nok til alle de elever, de velmenende politikere drømmer om at kunne producere på gymnasiefabrikken.

  • Anmeld

    Peter Vind Hansen

    Pensum fragmentering

    I min optik er problemet med matematikpensumet generelt at pensum er blevet for stort. De sidste 100 år er der sket en lige så stor udvikling inde for matematik som der er sket de forudgående 3000 år. Frem til 1800 tallet var pensum stadig Euklids elementerne som alle der blev undervist i matematik skulle undervises efter.

    Problemet opstår fordi man vil have så meget med af det gamle pensum som muligt og man vil også have så meget med af det nye pensum som muligt. Og dette forhold fører selvfølgeligt til at det er nødvendigt at beskere pensum da der er begrænsede ressourcer. Og er denne beskæring uheldig står man med et fragmenteret pensum som fremstår som volapyk og de studerende lærer mindre eller intet.

    Der har tidligere været god pædagogik i dansk matematik undervisning behøver jeg at nævne Torkil Heiede og Hans Jørgen Helms ”Mængdelære og transfinite kardinaltal” et vellykket værk på 140 sider fra 1964 der fuldstændig sættet den abstrakte mængdelære på plads.

    Så pædagogikken skal gentænkes (helt fra første klasse) og så skal man ikke være så bange for at at nogen studerende ikke får det hele med første gang, men derimod give mulighed for suppleringskursus virksomhed.

    Med venlig hilsen Peter Vind Hansen