Er gymnasiets matematikrevolution godt på vej?

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør

Vil dumpeprocenten stige, eller vil kravene falde, når næsten alle gymnasieelever tvinges til at tage matematik på B-niveau? Det er et af de spørgsmål, som optager forskere og uddannelsesaktører nu, hvor den ny gymnasiereform skal implementeres på de danske gymnasier. 

Med god grund – for allerede inden reformen havde matematik en høj dumpeprocent. De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at cirka 20 procent af eleverne med matematik på B-niveau dumpede i faget. 

Økonomer, politikere og erhvervsfolk er enige om målet: at flere unge skal søge de matematisk tunge videregående uddannelser, som arbejdsgiverne efterspørger kandidater fra. Men der er brug for andet og mere end ambitioner, hvis gymnasiets matematiklærere skal motivere kommende 1.g'ere uden interesse for matematik – og samtidig fastholde niveauet, når flere med ringe matematiske kundskaber fra folkeskolen skal sluses igennem B-niveau. 

Vi benyttede derfor lejligheden til at bede en række debattører give deres besyv med.

Indlæggene ligger alle frit tilgængeligt online her, men vi har plukket en liste smagsprøver på en måneds intens debat om matematik i gymnasiet:

Bagud på STEM-kompetencer
"Vi halter allerede bagud på de såkaldte STEM-kompetencer i Danmark. Bestanden af studerende på STEM-uddannelserne i Danmark er på 20 procent, mens EU-gennemsnittet er på 28 procent. Og hvis vi ikke skal hægtes af i den nærmeste fremtid, er det nødvendigt, at flere unge søger mod STEM-uddannelserne," skriver Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv. Læs hele indlægget her. 

Vil man snyde på vægten?
"Man kan kort sagt gøre to ting for at undgå, at endnu flere dumper i matematik efter reformen: enten snyde på vægten, for eksempel ved at stille lettere opgaver til eksamen, lave om på eksamensformerne, så den enkelte elev ikke behøver kunne så meget, eller bare give højere karakterer (skalajustering). Eller gøre matematikundervisningen mere effektiv i den forstand, at flere lærer mere – både i folkeskole og gymnasium. Selvfølgelig vil ingen åbent sige, at de satser på det første. Omvendt er der ikke mange synlige tegn på, at der påtænkes indsatser, som sigter på det sidste," skriver professor Carl Winsløw fra Københavns Universitet. Læs hele indlægget her.

Lærermangel skal afhjælpes
"Skolernes lærermangel er forsøgt klaret ved at ansætte lærere med færre kompetencer end de krævede, eller ved at bede skolens matematiklærere om at løbe hurtigere. Rektorerne bør fremover bruge ressourcer på at få en skoles ansatte matematiklærere ind i forløb, der giver dem de nødvendige kompetencer, hvis ikke de har dem ved ansættelsen," skriver Jeanette Axelsen, matematiklærer på Vordingborg Gymnasium og bestyrelsesmedlem i Matematiklærerforeningen. Læs hele indlægget her.

Matematikniveau bestemmer indtjening
"Hvis jeg ud fra et tilfældigt udtrukket eksamensbevis fra en af året studenter skulle forudsige, hvad vedkommende vil tjene i fremtiden, ville jeg kigge efter én ting: matematikniveauet," skriver Asger M. Wingender, der er adjunkt ved Københavns Universitet. Læs hele indlægget her.

Ufrugtbar fagprotektionisme
"Desværre er fagene i gymnasiet – og i øvrigt også på de videregående uddannelser og i virksomhederne – typisk ramt af en ufrugtbar fagprotektionisme, som gør implementeringen af gentagne samspils-anbefalinger vanskelig for lærerne. Anbefalingerne om samspil ligger godt nok formelt statueret i læreplanerne, men reelt kan de kun effektueres derfra via ledelsesbeslutninger – som endnu ikke er passende italesat," skriver professor Steen Markvorsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Læs hele indlægget her.

Man skal ændre faget
"I stedet for at lade gymnasiet blive dikteret af erhvervslivet og tvinge flere elever til at have et fag, de hverken har lyst eller evner til, bør man ændre selve faget, så flere elever kan få vakt deres interesse og udviklet deres evner," skriver Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Læs hele indlægget her.

Eksamensformen skal følge med
"Til trods for alle reformens gode tiltag er vi imidlertid ikke helt i mål endnu. Man uddanner ikke eleverne til at forstå den digitale virkelighed, de lever i, hvis ikke eksamensformen følger med. Og den har vi endnu til gode at se," skriver Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier. Læs hele indlægget her.

Behov for efteruddannelse
"Stort set alle de forskningsprojekter, jeg har ledet om teknologibrug i undervisningen inden for det gymnasiale område, viser, at der er et akut behov for didaktisk efteruddannelse af gymnasielærere. Det er en stor udfordring i sig selv, men reformen gør den endnu mere aktuel," skriver professor Helle Mathiasen fra Københavns Universitet. Læs hele indlægget her.