Professor: Der er brug for akut hjælp til gymnasiets matematiklærere

Af Carl Winsløw
Professor i matematikdidaktik, Københavns Universitet

Gymnasiereformen indeholder en række ambitiøse mål for faget matematik. Stort set alle elever skal have matematik i mindst to år (B-niveau). Samtidig er læreplanerne mere ambitiøse end de gamle: der skal mere fokus på elevernes selvstændige udøvelse af matematik, herunder på matematiske undersøgelser og på matematisk modellering. Der er også lagt op til at mindske fokus på rutineprægede opgaver, der kan løses på computer uden dybere matematisk forståelse.

Der er stærke argumenter for at opstille disse ambitiøse mål. Matematik er en stadig væsentligere forudsætning for at forstå det samfund, vi lever i, herunder de modeller som anvendes i teknologiske og økonomiske sammenhænge.

Af samme grund er matematik på A- eller B-niveau en forudsætning for mange af de videregående uddannelser, som fører til beskæftigelse. Og både danske og udenlandske beregninger viser da også, at matematisk uddannelse på gymnasialt niveau er en overordentlig god investering. Det gælder både for den enkelte, og for samfundet som helhed.

"Situationen bliver ikke mindre bekymrende af, at reformen allerede er trådt i kraft, mens det tager tid at øge matematikundervisningens effekt."

Carl Winsløw
Professor

Høj dumpeprocent vil blive højere
Så hvis målene nås, er det vældig godt. Men det kan vi desværre ikke være sikre på. De sidste mange år inden reformen har dumpeprocenten på Matematik B i det almene gymnasium været cirka 25 procent; en fjerdedel af eleverne, som afslutter matematik efter to år, har altså fået så dårlige karakterer ved eksamen (00 eller mindre), at deres udbytte af undervisningen må siges at være helt utilfredsstillende.

Der har hidtil været cirka 15 procent af studenterne, som ikke tog matematik på mindst B-niveau. Når denne gruppe nu ”tvinges” til at gøre det, vil dumpeprocenten alt andet lige vokse til en del mere end 25 procent.

Tilsvarende vil den mindre vægt på rutineopgaver formentlig også øge dumpeprocenterne. Hvis man altså lader alt andet være lige, det vil sige stiller kravene, og så ser, hvad der sker.

Vil man snyde på vægten?
Man kan kort sagt gøre to ting for at undgå, at endnu flere dumper i matematik efter reformen: Enten snyde på vægten, for eksempel ved at stille lettere opgaver til eksamen, lave om på eksamensformerne, så den enkelte elev ikke behøver kunne så meget, eller bare give højere karakterer (skalajustering). Eller gøre matematikundervisningen mere effektiv i den forstand, at flere lærer mere - både i folkeskole og gymnasium.

Selvfølgelig vil ingen åbent sige, at de satser på det første. Omvendt er der ikke mange synlige tegn på, at der påtænkes indsatser, som sigter på det sidste. Situationen bliver ikke mindre bekymrende af, at reformen allerede er trådt i kraft, mens det tager tid at øge matematikundervisningens effekt.

Svigt ikke matematiklærerne
Og hvordan gør man så det? Forskningen peger entydigt på, at lærernes professionelle viden og ressourcer er afgørende for, hvor meget eleverne lærer. I den nuværende situation har matematiklærerne derfor brug for massiv støtte til at løse den meget store opgave, samfundet har pålagt dem. Støtten kan være i form af:

- efteruddannelse og andre udviklingsmuligheder, som gør lærerne fortrolige med praksisrelevant, forskningsbaseret viden om matematikundervisning

- nye kolleger, som har en mere sammenhængende og målrettet matematiklæreruddannelse end den aktuelle

- mere professionelle rammer omkring lærernes deling og validering af ressourcer og metoder

- en retfærdig, positiv incitamentstruktur, som tiltrækker og fastholder de mest kvalificerede lærere.

Gymnasiets matematiklærere har måske mest akut brug for denne hjælp, da de kommer under mest direkte pres af de forhold, som vi indledte med at forklare - og fordi der allerede nu er akut mangel på kvalificerede matematiklærere i gymnasiet.

Forskningen har imidlertid også dokumenteret alvorlige overgangsproblemer mellem matematik i folkeskole og gymnasium. Derfor skal folkeskolens matematiklærere også medtænkes i den samlede opgradering af dansk matematikundervisning, som det vil kræve at indfri gymnasiereformens store og velbegrundede ambitioner for elevernes slutniveau i matematik.