Lærerforening: Vi kan ikke bygge solid viden på et usikkert fundament

Af Jeanette Axelsen
Bestyrelsesmedlem i Matematiklærerforeningen

Vi er udfordret som undervisere i gymnasieverdenen, og for udenforstående ser løsningen måske indlysende ud: Vi skal bare gøre faget interessant og relevant, så eleverne bliver motiverede.

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, mener, at problemstillinger fra den virkelige verden og tilpasset de enkelte studieretninger vil være mere relevant og dermed virke mere motiverende for eleverne. Dette peger formanden for gymnasieeleverne, Jens Philip Yazdani, også på. Men hvordan skal disse opgaver se ud?

Forsimpling kan også være svært
Opgaver, hvor virkeligheden er inddraget, bliver langt sværere for eleverne, idet de skal forholde sig til ord og begreber, som ikke kun er matematikfaglige. Matematikken i disse opgaver er nødt til at være helt enkel for at opgaverne kan løses af eleverne.

Matematisk modellering er yderst relevant i mange andre fag, men skal det være virkelighedsnært og relevant, bliver det svært. Skal det derimod være til at overkomme, bliver det så forsimplet, at vi måske er lige vidt. Jeg er helt på linje med, at vi skal finde emner og problemstillinger, der kan virke motiverende, men hvad driver elevmotivationen?

Basisviden er afgørende
Hvis vi skal løfte niveauet og give næsten alle B-niveau eller højere, hjælper det ikke bare at sige, at vi skal have virkelighedsnær, brugbar og relevant matematik. Det kræver basisviden og basisteknikker at kunne lave matematisk modellering, for nu at tage noget meget anvendeligt.

Vi kommer ikke langt i dag med bare at sige, at matematik er alment dannende.

Jeanette Axelsen
Bestyrelsesmedlem, Matematiklærerforeningen

Et eksempel: I min 2.g sidder jeg lige nu og prøver at lære dem om regnearternes hierarki, idet de ikke i hovedet kan udregne udtryk, som indeholder potenser, multiplikation og subtraktion på samme tid.

Og det næste problem kommer, når 4x4 bliver til 12, eller der skal tælles på fingre og kæmpes for at udregne 4x9. Jeg står med en stor gruppe elever, hvor differentialregningen, som eleverne skal møde om få uger, pludselig virker uoverskuelig at skulle i gang med, selvom det er et meget anvendeligt område af matematikken. 

En naturlig progression
For at kunne modellere kræver det en del arbejde og slid at nå frem til gevinsten - selvom det er meget anvendeligt. Faget matematik indeholder en naturlig progression, og vi kan ikke bygge solid viden på et usikkert fundament, bare for at motivere.

Elevmotivation er et spændende område, og vi skal hele tiden arbejde med vores fag for at sætte eleverne i spil i forhold til, hvorfor faget er vigtigt. Vi kommer ikke langt i dag med bare at sige, at matematik er alment dannende. Det motiverer ikke i sig selv.

Vi skal tænke anderledes
Yazdani taler om mere variation i undervisningen. Matematikundervisningen i gymnasiet i dag har forandret sig meget bare i løbet af min egen tid bag det kateder, der heller ikke er der længere. Der laves forsøg, der laves små videoer, der arbejdes i grupper, der arbejdes individuelt, der læses bøger, der ses videoer, der eksperimenteres – web 2.0 er også kommet ind i vores faglokaler.

Skal der stadig forbedres på dette punkt, er jeg helt enig i, at der skal afsættes ressourcer, og det handler ikke bare om penge. For mens vi lærere skal tage ekstra hold for at få læst alle timerne, hvordan er så tiden til efteruddannelse, uden at det går ud over noget andet – eleverne!

Men spørgsmålet er, om variation i undervisningen er nok? Måske er det hele måden, vi arbejder på, der skal kigges på. Der er didaktisk forskning i landet og i udlandet, som måske skulle inddrages i højere grad. Carl Winsløw strækker det så vidt som til at sige, at “symptombehandling og lokalbedøvelse rækker ikke længere”. Med andre ord – vi skal tænke anderledes.