Professor: Lysten skal drive værket

Af Steen Markvorsen
Professor, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Én af de største fornøjelser i livet er ”the pleasure of finding things out – together with your friends”. Den kendsgerning og den formulering - ekstrapoleret efter Richard P. Feynman - indeholder både en forfriskende invitation til generation Z (især det med vennerne) og en inkluderende ny forståelse af elite-begrebet (det med at finde max ud af ting og sager).

Gymnasiereformen kan i mine øjne sagtens ses i dette optimistiske lys – også for så vidt de nye læreplaner i matematik. Hvis det er sjovt – og det skal det være – så induceres brændstoffet som bekendt af sig selv i takt med ’the pleasures’, det vil sige nysgerrigheden, udholdenheden, og den altid nødvendige åbenhed.

Hvordan motiveres generation Z?
Det er velkendt, at det er lysten der driver værket. Det er derfor mærkværdigt, at der stort set ikke findes nogen egentlige danske motivations-undersøgelser om generation Z.

Anbefalingerne om samspil ligger formelt statueret i læreplanerne, men reelt kan de kun effektueres via ledelsesbeslutninger, som endnu ikke er passende italesat.

Steen Markvorsen
Professor, DTU

Vi har derfor i Matematikkommissionen anbefalet, at der igangsættes et udviklingsarbejde med fokus på betydningen af videns-motivation for at lære matematik.

Der ligger helt sikkert vigtige og interessante forudsætninger i motivations-komplekset for, at gymnasierne bedst muligt kan implementere de i reformen foreslåede strategier, herunder grundforløbet og visionen om Matematik B for (næsten) alle.

Matematikkens sprog
Alle fag indeholder de fire grundelementer: (big) data; (præcis) information; (omfattende) viden; og (dyb, robust, og brugbar) indsigt. At holde styr på dette kan i et hvilket som helst fag ikke gøres uden matematik.

Det foregår typisk via den helt grundlæggende trefasede matematisering, som er ret udførligt beskrevet i Matematikkommissionens rapport.

Matematik handler på alle niveauer også om at kommunikere. Det vil sige, at du gør dig max umage med at beskrive det, du har fundet ud af, og at du gør dig max umage med at argumentere for dine påstande. Med brug af matematikkens sprog, begreber og symboler, som er historisk udviklede igennem årtusinder til netop det formål.

Ufrugtbar fagprotektionisme
På DTU optager vi ikke studerende uden Matematik A, men vi - og samfundet i øvrigt - har en klar interesse i, at alle elever på alle niveauer i gymnasiet får gode – og bedre – kompetencer i retning af matematisering og matematisk kvalificeret kommunikation.

Det gælder uanset, om emnet handler om Grønlands-pumpen, Carsten Niebuhrs arabiske rejse eller Løgstrups metafysik.

Desværre er fagene i gymnasiet – og i øvrigt også på de videregående uddannelser og i virksomhederne – typisk ramt af en ufrugtbar fagprotektionisme, som gør implementeringen af gentagne samspils-anbefalinger vanskelig for lærerne.

Anbefalingerne om samspil ligger godt nok formelt statueret i læreplanerne, men reelt kan de kun effektueres derfra via ledelsesbeslutninger – som endnu ikke er passende italesat.

Eksamen stjæler fokus
Eksamensinstitutionen og slut-prøveformerne gør det ikke lettere. Sagen er jo, at vi som undervisere giver eleverne egenskaber, som de (og deres forældre) ikke i deres vildeste fantasi på forhånd ville kunne have forestillet sig, at de ville kunne komme til at besidde.

Progressionen i det løft bør evalueres langt højere i forhold til resultaterne fra de komprimerede afsluttende masse-eksaminer, hvor diskussionen let og typisk kommer til at handle om snyd, 12-taller, og andre ting, som kun sporadisk har med sagen at gøre.

Det er derfor et rigtigt godt tiltag i reformen, at for eksempel SRP nu afholdes som en face2face konfirmation af de opnåede egenskaber.

Matematikfaget presses ikke af IT
På DTU har vi i årtier brugt Maple til at understøtte samtlige aspekter af undervisning, indlæring, træning, og forskning i matematik (både anvendt og ren matematik).

I den optik og med erfaringer derfra må jeg sige, at det Ikke er entydigt korrekt, at matematik-fagets identitet og formål er presset af it-udviklingen, som det ofte hævdes.

Det er heller Ikke entydigt korrekt, at matematik-læringens identitet og metode er presset af it-udviklingen. Tværtimod! CAS (in casu Maple) indbyder oplagt til udvikling og brug af moderne, modulariserede, og individualiserede trænings-, lærings-, undervisnings-, og forsknings-elementer i samtlige aspekter af matematik-faget. Faget er faciliteret – ikke presset – af it-udviklingen.

Med gymnasiereformen og de nye læreplaner i matematik er der rigtig gode – og nye – muligheder for at dyrke ”the pleasure of finding things out – together with your friends” for både eleverne, lærerne, og aftagerne.