Nina Smith
Agnete Raaschou-Nielsen
David Dreyer LassenØkonomiprofessor skal stå i spidsen for ny kommission
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Nina Smith er udpeget som formand for en ny kommission nedsat af finansminister Nikolai Wammen (S).
Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Kommission skal blandt andet komme med forslag til, hvordan vi løfter beskæftigelsen og mindsker uligheden i samfundet.
"Da jeg trådte til som finansminister, varslede jeg, at vi ville sætte en ny reformkurs. En socialdemokratisk reformkurs, hvor vi styrker beskæftigelsen og vores økonomi, uden at vi øger utrygheden eller uligheden. Det er det reformarbejde, vi nu sætter i gang," siger Nikolai Wammen i pressemeddelelsen.
Han tilføjer, at omdrejningspunktet vil være uddannelse og opkvalificering.
Det bliver Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet, der skal stå i spidsen for kommissionen.
"Fremtidig vækst og velstand kommer til at afhænge af vores evne til at udtænke nye reformer, som tager livtag med nutidens langt mere komplekse udfordringer blandt andet på uddannelsesområdet og i forhold til produktivitetsdagsordenen. Her er ingen lette løsninger, så det stiller store krav til et grundigt og seriøst forarbejde," siger hun i pressemeddelelsen.
Kommissionens officielle navn vil være ”Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje”.
Medlemmerne er:
- Professor Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
- Professor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
- Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet
- Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
- Jørgen Søndergaard, seniorforsker i VIVE
- Professor Jon Kvist, Roskilde Universitet
- Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
Kommissionens arbejde vil løbe indtil 2022, men regeringen vil løbende præsentere nye initiativer og indsatser.
Omtalte personer

Nina Smith
Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, VIVE, formand, Reformkommissionen, bestyrelsesformand, VisitAarhus

Agnete Raaschou-Nielsen
Bestyrelsesformand, Brdr. Hartmann, Arkil Holding, Danske Invest

David Dreyer Lassen
Rektor, Københavns Universitet, professor, i advisory board for DEA, næstformand for Danmarks Statistik, formand for Videnskab.dks advisory board, formand Regeringens task force for styrket viden- og teknologioverførsel
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få























