Debat

Pia Allerslev: Åbenhed om skoler er positivt

DEBAT: Undervisningsministeriets værktøj Åbenhedsinitiativet er gavnligt for forældre til skoleparate børn og for skoleledere, der vil forbedre skolens resultater. Det mener børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V). 

Pia Allerslev ser Åbenhedsinitiativet som et arbejdsredskab til gavn for både forældre og skoler. 
Pia Allerslev ser Åbenhedsinitiativet som et arbejdsredskab til gavn for både forældre og skoler. 
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pia Allerslev
Børne- og ungdomsborgmester (V), Københavns Kommune

Skolen er med til at forme vores børn. At gøre dem dygtige og forberede dem til at tage en ungdomsuddannelse. Her bruger de mange af deres vågne timer på at lære, opleve og udvikle sig. Når man som forældre står foran at skulle vælge, hvilken skole der skal stå for den store og betydningsfulde del af ens barns liv, er det vigtigt at kunne danne sig et oplyst grundlag.

Fakta
Vil du også blande dig i debatten?
Send dit debatindlæg til [email protected].

Undervisningsministeriets nye værktøj, Åbenhedsinitiativet, giver den mulighed. Værktøjet gør det muligt for forældre, skoleledere, lærere og alle andre, der måtte være interesserede, at undersøge og sammenligne skoler på mange forskellige parametre og på den måde få mest mulig viden.

Hvordan klarer skolen sig fagligt, hvordan trives eleverne, hvor meget fravær har de? Det kan det nye værktøj blandt andet give svar på, så forældrene ikke bare skal tage stilling ud fra rygter, eller hvad en lokal avis har skrevet om en skole. Det er nemlig ikke kun ét enkelt tal eller en enkelt sag, der afgør, om en skole er god eller dårlig.

Det nye værktøj er blevet skudt i skoene at være et eksempel på en konkurrencestatslogik og en måde at slå skolerne oven i hovedet på. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man vælger den tilgang.

Pia Allerslev (V)
Børne- og ungdomsborgmester (V), Københavns Kommune

Redskab til bedre resultater
Det nye værktøj er blevet skudt i skoene at være et eksempel på en konkurrencestatslogik og en måde at slå skolerne oven i hovedet på. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man vælger den tilgang i stedet for at se og ikke mindst bruge værktøjet som et arbejdsredskab til at opnå bedre resultater.

Hvis skolelederen ønsker at sammenligne elevfraværet med andre skoler i kommunen, kan hun det. Hvis læreren ønsker at se kompetencedækningen inden for hans fag, kan han det. Og hvis forældre ønsker at sammenligne trivslen blandt elever og lærere på skolerne i nærområdet, kan de det.

Det er forskelligt, hvad vi finder vigtigt. For nogle er trivslen vigtigere end et meget højt karaktergennemsnit og omvendt. Derfor er værktøjet smart. For det lader det netop være op til barnets forældre at vurdere, hvad der er vigtigt, og det giver forvaltningen og skolen selv mulighed for at sætte målrettet ind der, hvor tingene er svære. Vi ønsker at forbedre vores skoler, og derfor skal vi turde tale åbent om de ting, der er svære og lære af det, der går godt.

Jeg har tillid til, at forældrene også bruger andre kanaler til at bygge deres valg på; at de taler med andre forældre, der har børn på skolen, besøger skolen, stiller spørgsmål. Og jeg er overbevist om, at forældrene kan gennemskue, at en skoles kvalitet ikke udelukkende kan vurderes på for eksempel karaktergennemsnittet.

At måle kvalitet
Jeg er fuldstændig klar over, at en skole er en kompleks organisation, hvor kvalitet kan være sværere at måle end for eksempel i en produktionsvirksomhed, og at skolerne kan se meget forskellige ud. I København ændrer mange af skolerne karakter.

Tag for eksempel Nørre Fælled Skole, som ligger på Østerbro i København. Med 97 procent tosprogede elever i 2012 afspejlede skolen ikke befolkningssammensætningen i distriktet, og skolen var i årevis et fravalg fremfor et tilvalg for distriktets forældre. I dag er andelen af tosprogede elever faldet til ca. 60 procent for hele skolen, og indskolingen er blevet repræsentativ for beboersammensætningen i området med ca. 55 procent etnisk danske børn og ca. 45 procent med en anden etnisk baggrund.

Fra 2012 til 2015 er skolens karaktergennemsnit i afgangsprøverne steget fra 4,7 til 6,9. Skolen scorer desuden højt i trivselsundersøgelser blandt elever og lærere. Den information sammenholdt med den oplevelse man får, når man besøger skolen, tror jeg mange sætter pris på at have, når de skal vælge skole til deres barn, så valget ikke bygger på rygter eller noget, man engang har hørt. Det er lykkedes for Nørre Fælled Skole at vende udviklingen, fordi vi har turdet tale højt om udfordringerne, og fordi skolen har handlet på dem.

Åbenhed giver ny viden
Derfor håber jeg, at den åbenhed, som ministeriets nye værktøj giver, også vil gælde på andre områder. En åben og tilgængelig brug af data vil alt andet lige give os mulighed for ny databaseret viden og vidensbaseret udvikling i kommunerne. Vi skal huske, hvorfor vi er sat i verden; det er for at give vores børn og forældre de bedst mulige tilbud.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Allerslev

Selvstændig rådgiver, formand for CP Danmark og Fonden Cph Stage, bestyrelsesmedlem, DGI, medejer, SimpleDK
lærer (Frederiksberg Seminarium 1999)

0:000:00