Produktionsskolerne har vokseværk efter EUD-reform

OPSTART: Halvdelen af de nye udbydere af den kombinerede ungdomsuddannelse er produktionsskoler, og nogle steder næsten fordobles kapaciteten. Der er dog også sten i skoen, lyder det fra Produktionsskoleforeningen.

Foto: Colourbox
Marie Dissing Sandahl
Fakta
Eksisterende uddannelsestilbud til unge, der ikke lever op til adgangskravene på en erhvervsuddannelse:

• 10. klasse, herunder på frie skoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og i den kommunale
ungdomsskole (heltidsundervisning).
• 10. klasse i samarbejde med EUD-skoler 
• Højskole inkl. ungdomshøjskole
• Daghøjskole
• Husholdnings- og håndarbejdsskoler (Frie Fagskoler)
• Almen voksenuddannelse (AVU)
• Forberedende voksenundervisning (FVU)
• Ordblindeundervisning for voksne
• Produktionsskole
• Erhvervsgrunduddannelsen (egu)
• Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU)

Herunder etableres der med EUD-reformen yderligere to uddannelsestilbud
• EUD10
• Kombineret Ungdomsuddannelse 

Kilde: Undervisningsministeriet

Til august åbner dørene for 2.500 nye elever på den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), der kom til verden med EUD-reformen, og mange af eleverne kommer til at gå på en produktionsskole.

I 10 ud af de 20 geografiske udbudsområder er det nemlig produktionsskoler, der er blevet godkendt af Undervisningsministeriet som tovholder på uddannelsen og dermed har ansvaret for at tilrettelægge uddannelsen for den enkelte unge og styre samarbejdet mellem de deltagende uddannelsesinstitutioner, UU-vejledere og det lokale erhvervsliv.

For nogle af produktionsskolerne kan det betyde en stigning i elevantallet på op mod 40-50%, vurderer Alex Hoppe, sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00