Professionshøjskole: Efteruddannelse kan sikre, at pædagoger bliver i faget

En nyuddannet pædagog er i gennemsnit 16 år på arbejdsmarkedet, inden han eller hun får mulighed for at starte på en formelt kompetencegivende efteruddannelse.

Til sammenligning skal en nyuddannet advokatfuldmægtig inden for en periode på tre år deltage i 54 lektioners obligatorisk efteruddannelse. For en advokat er efteruddannelsespligten (retten) faktisk indskrevet i retsplejeloven (§ 126, stykke 5). Lægers efteruddannelse er også bekendtgørelsesbelagt (nummer 1256 af 25/10/2007).

En læge skal efter endt kandidatuddannelse efteruddanne sig 5-6 år, inden han eller hun kan kalde sig speciallæge.

Hvad nu hvis pædagoger havde blot en brøkdel af de samme muligheder? Tænk, hvad det ville betyde for kvaliteten i dagtilbud. Tænk, hvad det ville betyde for børnene. Tænk, hvad det ville betyde for professionen og den faglige stolthed.

Der er altså lange udsigter til efteruddannelse, hvis du er pædagog, og tendensen gælder alle mellemlange professionsuddannelser. Vi benytter her pædagoger som eksempel og vil gerne udfolde nogle perspektiver på pædagogers efter- og videreuddannelse.

Føler sig ikke godt nok klædt på

For det første ved vi, at udviklingen går i den forkerte retning. Danmarks Evalueringsinstitut viste i en analyse sidste år, at deltagelsen i formel efteruddannelse blandt pædagoger er faldet kraftigt igennem de seneste år. Frem til 2015 havde knap hver tredje pædagog deltaget i formel efteruddannelse i de foregående tre år, mens det tal i 2018 var faldet til under hver femte (17 procent).

16 år er alt for lang til at vente på efteruddannelse

Poul Skov Dahl og Bjarne Christensen
Hhv. direktør og specialkonsulent ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Selvom der i de år kan have fundet en stigning sted i andre læringsaktiviteter (for eksempel konferencedeltagelse eller uformelle læringsaktiviteter på arbejdspladsen), så finder Danmarks Evalueringsinstitut, at det ikke kan opveje faldet i deltagelsen i formel efteruddannelse som en diplom- eller masteruddannelse

For det andet bruger pædagoger i løbet af deres uddannelse 40 procent af deres tid i praktik, men alligevel viser en omfattende evaluering af pædagoguddannelsen, at mange (23 procent) nyuddannede pædagoger ikke føler sig klædt godt nok på til opgaven i praksis. Der er meget, der skal nås i løbet af de tre og et halvt år, som pædagoguddannelsen varer. Og i det lys er det problematisk, at vejen til efter- og videreuddannelse er så lang.

Det er vanskeligt at nå at specialisere sig inden for kernefaglige områder, som for eksempel leg og læring, børnesprog, inklusion eller tværfagligt arbejde. Derfor bør man langt tidligere efter endt grunduddannelse bygge ovenpå med efter- og videreuddannelse og dermed tilbyde pædagoger flere muligheder for specialiseringer.

Nyuddannede forlader faget

For det tredje er løbende kompetenceudvikling et vigtigt element i forhold til at fastholde pædagoger i faget. Børnetallet er stigende, og vi får brug for flere pædagoger. Derfor er det en udfordring, at mange pædagoger aldrig træder ind på det pædagogiske arbejdsmarked eller forlader det ”i utide”. At det er tilfældet, viste Tænketanken DEA i en analyse udgivet forrige år.

DEA skitserer tre hovedarbejdsmarkeder for pædagoger, nemlig dagtilbud, social- og specialområdet samt skolde- og fritidsområdet. Blot omkring 75 procent af pædagogerne i Danmark arbejder på de tre områder. Så på trods af, at vi i de senere år har uddannet et stigende antal pædagoger, så arbejder færre af dem i dagtilbud.

Der er flere forklaringer på tendensen, her skal fremhæves to. En forklaring er, at flere forlader pædagogfaget til helt andre brancher, hvor de i princippet arbejder som ”ufaglærte” og til en signifikant lavere løn (for eksempel i detailhandlen). En anden forklaring er, at en voksende andel læser videre på en pædagogisk overbygningsuddannelse direkte efter pædagoguddannelsen. 

DEA’s analyse peger ikke på årsager til de sammenfald, og de nævnte forklaringer kan ikke stå alene. Men tilbage står et billede af, at en ikke ubetydelig andel af de nyuddannede pædagoger ikke ønsker at træde ind på det arbejdsmarked, som har hårdt brug for dem.

Når flere pædagoger vælger at læse direkte videre, så kan det skyldes, at de pædagoger, som har lyst til faglig fordybelse og fortsat videreudvikling har læst skriften på væggen: Der er lange udsigter til mere (efter)uddannelse, hvis man først er ansat på det pædagogiske arbejdsmarked, så derfor træder man ikke ind på det.

Efteruddannelse skal livslang læring

Der er ingen tvivl om, at det på individniveau kan virke fastholdelsesfremmende, hvis der er tydelige muligheder for faglig udvikling i form af relevant efteruddannelse.

Som samfund bruger vi kun tæt på en procent af de samlede udgifter til videregående uddannelse på efteruddannelse

Poul Skov Dahl og Bjarne Christensen
Hhv. direktør og specialkonsulent ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Set fra et organisationsniveau (for eksempel dagtilbud, pædagogiske institutioner) og samfundsniveau er relevant formel efteruddannelse afgørende for at kunne opkvalificere medarbejdere med de kompetencer, der er brug for i et velfærdssamfund under hastig forandring og med stort behov for fastholdelse og udvikling af blandt andet pædagogiske kompetencer.

Der er afgørende brug for at skabe bedre muligheder for livslang læring for pædagoger og for andre faggrupper med mellemlang uddannelse.

Ligesom deltagelsen i formel efteruddannelse blandt pædagoger er faldet gennem årene, er den generelle deltagelse i videregående voksen efter- og videreuddannelse (VVEU) dalet i de senere år. Det samme er finansieringen af såvel undervisningsdeltagelse som mulighederne for eksempelvis at opnå økonomisk støtte til voksenuddannelse, SVU.

I Danmark bruger vi penge på uddannelse som aldrig før. Men mest til de unge. Som samfund bruger vi kun tæt på en procent af de samlede udgifter til videregående uddannelse på efteruddannelse. De resterende knapt 99 procent af midlerne går til de ordinære videregående uddannelser og SU. Begge dele er primært målrettet unge mennesker med en frisk studenterhue på hovedet.

Med andre ord er uddannelse i Danmark groft sagt noget man er færdig med, når man er sidst i 20’erne. I et samfund og på et arbejdsmarked under hastig forandring og med udsigt til op mod 50 år på arbejdsmarkedet for de unge, så skal vi som samfund i langt højere grad prioritere uddannelse hele livet. Og efteruddannelse skal starte tidligere, end det gør i dag.

16 år er alt for lang til at vente på efteruddannelse, og der er brug for, at vi udvikler og finansierer mere faste og veludviklede efteruddannelsesveje i forlængelse af professionsbacheloruddannelserne.