Rådet for Børns Læring: Folkeskolen har brug for en åben og ærlig dialog

Det er på mange måder interessant, at vi år efter år har brug for at tale om behovet for reformer af folkeskolen. Det er immervæk ikke engang en folkeskoleårgang siden den sidste reform i stor smerte blev født.

Men når mange nu igen taler om behovet for større ændringer af skolen - som eksempelvis børne- og undervisningsministeren, der adresserer et behov for ændringer af folkeskolen i ”elefantstørrelse”, så bliver man jo nødt til at spørge sig selv, om reformen fra 2014 var helt skudt ved siden af, eller - og nu kommer det kildne spørgsmål - om den reform nogensinde fik lov at leve det liv, den var tiltænkt?

Ikke alle dele af reformen er blevet gennemført
Folkeskolen har stadig store udfordringer. Tag nu eksempelvis TIMSS, som viser et markant fald i matematikkundskaberne. Undersøgelsen giver heldigvis også gode fingerpeg om, hvad der er galt.

Eksempelvis er der en slående sammenhæng mellem ringe matematikresultater og elever med få lektier i faget. TIMMS viser også, at mere end hver tiende folkeskoleelev ikke får de lektietilbud på skolerne, som netop var en del folkeskolereformen.

Vi kan tale reformer herfra og til evigheden, hvis vi ikke sikrer os, at det man nu engang vedtager på tinge, det bliver også gennemført - på alle folkeskoler.    

Charlotte Rønhof
Formand, Rådet for Børns Læring

Et lektietilbud, der i høj grad er møntet på de elever, som ikke har forældre, der kan hjælpe med regnestykkerne hjemme.

Forældrenes baggrund slår stadig benhårdt igennem på elevernes resultater i skolen. Har man forældre med uddannelse og job, skal man nok klare den, og ellers er det bare ærgerligt. Hele 7 procent af eleverne får fortsat ikke et udbytte af skolen, som de kan bruge til at komme videre i ungdomsuddannelserne.

Og hvad med den daglige fysiske bevægelse, som forskning viser, har betydning for indlæringen? Den har vi heller ikke set gennemført på alle skoler til trods for, at det var en vigtig del af reformen.

Med andre ord: Vi kan tale reformer herfra og til evigheden, hvis vi ikke sikrer os, at det man nu engang vedtager på tinge, det bliver også gennemført - på alle folkeskoler.  

Folkeskolen lider under unævnelige faktorer
”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan” var også et vigtigt mål i reformen. Det passer godt med, at en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra formandskabet for Rådet for Børns Læring viser stor værdi af differentieret undervisning både for at løfte de stærkeste og de svageste elever.

Vi lukker bare hellere øjnene for, at det i klasser med elever med mange forskellige forudsætninger i praksis kan være meget vanskeligt at løfte alle elever lige godt.

Folkeskolen lider nemlig under det, vi kan kalde de unævnelige faktorer. Vi ved eksempelvis, at dygtige lærere har stor betydning for elevernes læring. I pæne uddannelseskredse taler vi bare ikke åbent om det lotteri, som alle forældre og elever deltager i, når klasserne får nye lærere.