Bliv abonnent
Annonce
Debat

Rådet for Børns Læring: Folkeskolen har brug for en åben og ærlig dialog

Der er brug for en åben og ærlig dialog om folkeskolen, hvis folkeskolereformen skal have en ærlig chance for at vise, hvad den dur til, skriver Charlotte Rønhof.
Der er brug for en åben og ærlig dialog om folkeskolen, hvis folkeskolereformen skal have en ærlig chance for at vise, hvad den dur til, skriver Charlotte Rønhof.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
5. februar 2021 kl. 01.30

C

Formand, Rådet for Børns Læring

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er på mange måder interessant, at vi år efter år har brug for at tale om behovet for reformer af folkeskolen. Det er immervæk ikke engang en folkeskoleårgang siden den sidste reform i stor smerte blev født.

Men når mange nu igen taler om behovet for større ændringer af skolen - som eksempelvis børne- og undervisningsministeren, der adresserer et behov for ændringer af folkeskolen i ”elefantstørrelse”, så bliver man jo nødt til at spørge sig selv, om reformen fra 2014 var helt skudt ved siden af, eller - og nu kommer det kildne spørgsmål - om den reform nogensinde fik lov at leve det liv, den var tiltænkt?

Ikke alle dele af reformen er blevet gennemført
Folkeskolen har stadig store udfordringer. Tag nu eksempelvis TIMSS, som viser et markant fald i matematikkundskaberne. Undersøgelsen giver heldigvis også gode fingerpeg om, hvad der er galt.

Eksempelvis er der en slående sammenhæng mellem ringe matematikresultater og elever med få lektier i faget. TIMMS viser også, at mere end hver tiende folkeskoleelev ikke får de lektietilbud på skolerne, som netop var en del folkeskolereformen.

Vi kan tale reformer herfra og til evigheden, hvis vi ikke sikrer os, at det man nu engang vedtager på tinge, det bliver også gennemført - på alle folkeskoler.    

Charlotte Rønhof
Formand, Rådet for Børns Læring

Et lektietilbud, der i høj grad er møntet på de elever, som ikke har forældre, der kan hjælpe med regnestykkerne hjemme.

Forældrenes baggrund slår stadig benhårdt igennem på elevernes resultater i skolen. Har man forældre med uddannelse og job, skal man nok klare den, og ellers er det bare ærgerligt. Hele 7 procent af eleverne får fortsat ikke et udbytte af skolen, som de kan bruge til at komme videre i ungdomsuddannelserne.

Og hvad med den daglige fysiske bevægelse, som forskning viser, har betydning for indlæringen? Den har vi heller ikke set gennemført på alle skoler til trods for, at det var en vigtig del af reformen.

Med andre ord: Vi kan tale reformer herfra og til evigheden, hvis vi ikke sikrer os, at det man nu engang vedtager på tinge, det bliver også gennemført - på alle folkeskoler.  

Folkeskolen lider under unævnelige faktorer
”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan” var også et vigtigt mål i reformen. Det passer godt med, at en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra formandskabet for Rådet for Børns Læring viser stor værdi af differentieret undervisning både for at løfte de stærkeste og de svageste elever.

Vi lukker bare hellere øjnene for, at det i klasser med elever med mange forskellige forudsætninger i praksis kan være meget vanskeligt at løfte alle elever lige godt.

Folkeskolen lider nemlig under det, vi kan kalde de unævnelige faktorer. Vi ved eksempelvis, at dygtige lærere har stor betydning for elevernes læring. I pæne uddannelseskredse taler vi bare ikke åbent om det lotteri, som alle forældre og elever deltager i, når klasserne får nye lærere.

Læs også

De elever, som trækker nitten med en af skolens mindre dygtige lærere, ender med ikke at kunne stave eller klare brøkregning. Alle lærere er ikke lige dygtige. Og ikke alle elever har forældre, der har evner og tid til at dække ind, hvor skolen svigter.

Vi taler heller ikke ærligt om inklusion. Vi siger pæne ting om at kunne rumme alle og krydser samtidig fingre for, at netop vores børn ikke ender i en klasse med elever, som hænger i gardinerne. Og politisk lukker man øjnene for lærernes daglige kamp med en elevgruppe, som er udfordret og udfordrende at have i undervisningen.  

Den danske folkeskole trænger til en åben og ærlig dialog. Både om det gode, det dårlige og det virkelig slemme. Vi skal selvfølgelig forandre, hvor der er behov. Men hvis vores lille smertensbarn – folkeskolereformen – skal have en ærlig chance for at vise, hvad den dur til, så bør vi se at få den reelt ud at virke på alle skoler.

Artiklen var skrevet af

C

Charlotte Rønhof

Formand, Rådet for Børns Læring

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026