Radikale tager udvidelse af IGU'en med til finanslovsforhandlinger

AKTIVERING: Radikale kalder Løkkes integrationsuddannelse en succeshistorie. Forud for finanslovsforhandlingerne lægger partiet nu op til at udvide IGU-ordningen, så endnu flere flygtninge kan komme i beskæftigelse.

Morten Østergaard vil styrke uddannelse for flygtninge.
Morten Østergaard vil styrke uddannelse for flygtninge.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jeppe SahlholdtDaniel Bue Lauritzen

Integrationsuddannelsen har "helt sikkert" fået flere flygtninge i arbejde. Derfor bør den såkaldte IGU-ordning udvides, så den også kommer til at omfatte flygtninge, som har opholdt sig i Danmark i mange år.

Sådan lyder meldingen fra den radikale partiformand, Morten Østergaard, kort før startskuddet til efterårets finanslovsforhandlinger.

″Det skal ikke længere blot være for dem, der lige er kommet, men også for dem, der i mange år ikke har kunnet komme ind på arbejdsmarkedet,″ siger han.

Dokumentation

IGU-aftalen

Venstre-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i 2016 en trepartsaftale om bedre integration på arbejdsmarkedet.

Det centrale element var integrationsgrunduddannelsen (IGU), en treårig forsøgsordning, der skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Et flertal bestående af V, K, R, S og ALT stemte den efterfølgende lovgivning igennem. DF, EL og LA stemte imod, mens SF var splittet i spørgsmålet.

Integrationsgrunduddannelsen er et ordinært ansættelsesforhold mellem en virksomhed og en flygtning eller familiesammenført til en flygtning og omfatter lønnet praktik og opkvalificering i en toårig periode. IGU er dermed et supplement til de ordninger, der i forvejen findes i form af virksomhedspraktik, løntilskud og mentorordninger.

Ordningen er etableret som en mulighed for nytilkomne, hvis kompetencer ikke kan oppebære et arbejde på ordinære danske løn- og ansættelsesvilkår. Den var oprindeligt en forsøgsordning, der skulle løbe i tre år.

Et IGU-forløb varer i to år og består af lønnet praktik og 20 ugers skoleundervisning. Målgruppen er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er fyldt 18 år og er under 40 år, når forløbet påbegyndes, og som har været i Danmark i mindre end fem år.

Undervejs i forløbet får flygtninge løn svarende til overenskomsten på området. Men der er stor forskel på overenskomsterne, hvilket betyder, at flygtninge i et offentligt IGU-forløb må nøjes med en timeløn på 49 kroner, mens lønnen i det private kan løbe op i over 120 kroner i timen.

Som en gulerod for arbejdsgivere, som ansætter flygtninge, vanker der en bonus på 40.000 kroner – fordelt på 20.000 kroner for det første halve år og 20.000 kroner mere efter ét år.

Løkke-regeringen og arbejdsmarkedets parter har besluttet at forlænge ordningen frem til 2022.

Den oprindelige aftale fatsholdes, men parterne er enige om en række justeringer, blandt andet at der gives et løft til danskundervisningen i ordningen og en sikring af, at barsel og længerevarende sygdom kan forlænge IGU-perioden, samt at IGU-elever skal have sikkerhedsudstyr stillet til rådighed uden modregning.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00