Radikale vil gentænke gymnasie-eksaminerne

GYMNASIUM: Eksaminerne og prøverne i gymnasiet skal gentænkes, så de bliver mere konkrete og motiverende end i dag. Det mener de Radikale, som samtidig vil gøre undervisningen mere virkelighedsnær. SF er åben for ideen, mens Dansk Folkeparti afviser blankt.
Radikale vil gentænke eksaminerne og prøverne i gymnasiet.
Radikale vil gentænke eksaminerne og prøverne i gymnasiet.Foto: colourbox.com
Per Bang Thomsen

Gymnasiet skal åbnes for omverdenen, så vi får en mere virkelighedsnær undervisning. Men prøverne skal også afspejle det, de unge skal kunne, og derfor er der brug for at modernisere dem.

Lotte Rod (R)
Børne- og undervisningsordfører
De nuværende eksaminer og prøver på gymnasiet er både forældede og milevidt fra den virkelighed, de unge skal ud i bagefter.

Derfor er der brug for at gentænke eksamens- og prøveformerne, så de bliver mere konkrete og motiverende end i dag.

Det mener den radikale børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, som vil tage punktet med, når de gymnasiale ungdomsuddannelser skal igennem det store serviceeftersyn til efteråret.

"Gymnasiet skal åbnes for omverdenen, så vi får en mere virkelighedsnær undervisning. Men prøverne skal også afspejle det, de unge skal kunne, og derfor er der brug for at modernisere dem. De unge skal sætte deres viden mere i spil, og vi skal have et bredere faglighedsbegreb, hvor man eksempelvis også kan bruge sin viden til at skabe et konkret produkt eller løse en bestemt opgave," siger Lotte Rod og understreger, at det især er det almene gymnasium, der skal være fokus på.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00