Nina Kovsted Helk
Jesper NygårdHer er direktøren, der skal stå i spidsen for Realdanias milliardstore pengekasse

Siden oktober har Realdania været på udkig efter en ny administrerende direktør, efter den nuværende direktør, Jesper Nygård, meldte sin afgang efter 12 år på posten.
Det bliver Realdanias filantropidirektør, Nina Kovsted Helk, der skal overtage roret fra 1. april 2025.
Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.
"Jeg ser virkelig frem til at gå i gang med opgaven som adm. direktør. Det er en opgave, jeg føler mig utrolig privilegeret over at få lov til at påtage mig, og som jeg bestemt er ydmyg overfor. Samtidig har jeg nogle klare ideer og visioner for, hvordan foreningen kan udvikle sig," lyder det fra den kommende administrerende direktør.
Nina Kovsted Helk kommer til at stå i spidsen for en forening, hvor regnskabet for 2023 viste et overskud på 796 millioner kroner og en egenkapital på over 26 milliarder kroner.
I pressemeddelelsen udtaler formanden for Realdanias bestyrelse, Lars Krarup, at ansøgningsprocessen har været åben, selvom valget endte med at falde på en intern kandidat.
"Den åbne proces har så vist, at Nina Kovsted Helk samlet set er vores foretrukne kandidat til jobbet. Ninas erfaringer, faglighed og match til stillings- og opgavebeskrivelsen rammer på fornemste vis vores ønsker og ambitioner," udtaler han.
Nina Kovsted Helk har tidligere erfaring som administrerende direktør i JJW Arkitekter fra 2017 til 2018.
Mens Jesper Nygård har siddet i direktørstolen, har Realdanias direktion bestået af tre mennesker, men efter den interne rekruttering bliver direktionen nu reduceret til at bestå af administrerende direktør Nina Kovsted Helk og investeringsdirektør Kenneth Lillelund Winther.
Omtalte personer

Nina Kovsted Helk
Adm. direktør, Realdania

Jesper Nygård
Formand, Det Danske Filminstitut, og EKJ Rådgivende Ingeniører AS, næstformand for Tivoli, bestyrelsesmedlem i Philea, The C40 Cities Climate Leadership Group, Frederiksberg Boligfond og foreningen ”Ukrainian homes for all”. Styregruppemedlem i FN initiativet Local2030, ekspertmedlem af 2030-panelet, rådsudpeget medlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, fhv. direktør, Realdania
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Centrale aktører med indspark til forhandlinger: "Nu skal man ikke vakle og lave slingrekurs"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet

























