Lene Hvilsom Larsen
Mads Rune JørgensenRebild Kommune finder ny centerchef for Børn og Unge
Rebild Kommune har stået uden centerchef for Børn og Unge siden 1. august, men allerede nu er der blevet sat navn på den nye centerchef. Det bliver 44-årige Lene Hvilsom Larsen, der fra 1. oktober overtager stillingen.
Det skriver Rebild Kommune i en pressemeddelelse.
Lene Hvilsom Larsen har 12 års erfaring som skoleleder og kommer også fra en stilling som netop skoleleder og klyngeformand for fem skoler i Aalborg Kommune.
Nu glæder hun sig til at komme i gang med arbejdet og lære områdets institutioner at kende.
"Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet og lære alle dagtilbud, skoler og forvaltning at kende – sammen og i fællesskab skal vi udvikle børne- og ungeområdet. Vi skal have fokus på de ting, hvor vi kan skabe mere værdi for børnene, de unge og deres forældre," siger Lene Hvilsom Larsen i pressemeddelelsen.
Lene Hvilsom Larsen overtager posten fra Mads Rune Jørgensen, der fra 1. august overgik til en stilling som skolechef i Aalborg Kommune.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
























