Regeringens flidskarakter ligner et mærkværdigt selvmål

I fodbold sker det med jævne mellemrum.

Ud af det blå kommer en forsvarsspiller til at brage en clearing op i eget nettag eller en tilbagelægning fra midtbanen ender som en velplaceret afslutning bag egen målmand.

Den slags uventede og bemærkelsesværdige selvmål dukker med jævne mellemrum også op i dansk politik.

Pernille Rosenkrantz-Theils forslag om at indføre en såkaldt flidskarakter på forsøgsbasis i 8. og 9. klasse ligner et af slagsen.

Det skyldes i særlig grad forslagets timing, levering og så selve valget af politisk fokus.

Timingen
Det fremstår først og fremmest ganske umusikalsk af regeringen at foreslå et stort skoleforsøg i en periode, hvor både skolens aktører og regeringens støttepartier stort set ikke taler om andet end behovet for frihed og arbejdsro i skolen.

Pernille Rosenkrantz-Theil har tilsvarende selv fra starten af sin ministerperiode talt om ikke at ville bebyrde skolen med forsøg fra ministerkontoret. 

Nu kommer hun med et forslag, som både skolelederne, lærerne og eleverne slet ikke vil kendes ved.

Ifølge skolelederne vil forslaget medføre et "kæmpe ekstra arbejde", mens lærerne mener, at en ny karakter vil bidrage ”negativt til en præstationskultur, som i forvejen er et stort problem for mange elever”.

En præstationskultur, som ministeren ellers også helt fra starten har villet tage et opgør med.

Leveringen
Den instinktive negative modtagelse af flidskarakteren hos støttepartierne, skolelederne, lærerne og eleverne vidner samtidig om en mærkværdig lancering af forslaget.

I forsommeren blev Pernille Rosenkrantz-Theil nemlig enig med alle skolens aktører om at lave et nyt forum, Sammen om Skolen, der skulle drøfte folkeskolens udfordringer og løsninger i fællesskab.

Det skulle altså være slut med at proppe ting fra Christiansborg ned i halsen på skolen uden at have aktørerne med.

Som Politiken skrev torsdag eftermiddag, så stod Danmarks Lærerforening derfor ganske forundret tilbage over, at flidskarakteren ikke var blevet vendt i det nye forum.

Derfor virker leveringen af forslaget underlig, når ministeren, som igen og igen har talt om vigtigheden af at lytte til og tale med skolens aktører, lancerer et omfattende forslag, som ingen af dem virker det mindste interesserede i.

Valget af politisk fokus
”Men så kom corona”.

Sætningen har lydt om og om igen det seneste halvandet år, når Pernille Rosenkrantz-Theil har skullet forklare, hvorfor hun og regeringen ikke har nået mere på forskellige politikområder.

Tiltag mod vold på skoler er ikke blevet til noget på grund af corona.

Arbejdet med at sikre bedre indeklima er blevet sat på pause på grund af corona.   

Muslimske friskoler har endnu ikke mistet statsstøtten på grund af corona.

Arbejdet med at få alle skoler ned under 30 procent ikke-vestlige elever er blevet forsinket på grund af corona. 

Og sådan fortsætter listen.

Derfor fremstår det besynderligt, at ministeren lige netop vælger at tage en flidskarakter op som et af sine første store slagnumre i en ny politisk sæson, som ellers ser meget travl ud – med en række forhandlinger om eksempelvis taxametre, elevfordeling og nationale test.

Alt i alt ligner det et selvmål, som ministeren kommer til at fiske ud af sit eget net igen.